sepak takraw

I sepak takraw spiller to hold på hver tre spillere (en feeder, en server og en angriber) på en bane af samme størrelse som i double i badminton. Nettet er 1,52 m højt i mændenes kampe og 10 cm lavere i kvindernes.

Cirkler på banen markerer spillernes startpositioner på det servende hold, idet feederen og angriberen står ved hver ende af nettet midt på banen, mens serveren står tilbage på banen. Bolden, der vejer 150-180 gram, er en hul kugle af flettet rotang eller en efterligning heraf i syntetisk materiale.

Bolden gives op af feederen ved et kast til serveren, som sparker bolden over nettet til det modtagende hold, der efter tre berøringer skal sende bolden retur. Det er tilladt for samme spiller at røre bolden to gange i træk, før angriberen smasher den retur over nettet.

Bolden må kun spilles med fødder, ben, bryst eller hoved, og det høje net resulterer i imponerende spark som fx horsekickserven, der giver spillet karakter af kampsport. Indimellem ses boldhastigheder på 120 km/t. Hvis bolden rører jorden eller ikke når over nettet, får modstanderen point. Der spilles bedst af fem sæt i en sepak takraw-kamp, hvor hvert sæt vindes med 15 point (17 point ved deuce).

Skønt sepak takraw i dag dyrkes mange steder i verden, er lande som Thailand og Malaysia stadig dominerende inden for sporten. Thailand er desuden det eneste land, der har en professionel liga i sepak takraw.

Det internationale forbund for sepak takraw, International Sepaktakraw Federation (ISTAF), blev stiftet i 1988 af ledere fra Asian Sepaktakraw Federation (ASTAF) og har base i Singapore. ISTAF har 30 nationale forbund under sig.

Sepak takraw har været på programmet ved South-East Asian Games siden 1965 og ved Asian Games siden 1990; der spilles ligeledes europæiske mesterskaber.

• boldspil
• volleyball
• Sydøstasien