Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Venus Williams

Oprindelig forfatter BOE Seneste forfatter Redaktionen

Tennis. Slagudveksling ved nettet i finalen i damedouble i Wimbledon 2000. Med ryggen til kameraet ses Venus Williams (tv.) og Serena Williams, der i to sæt besejrede Julie Halard-Decugis (tv.) og Ai Sugiyama. Mens man i single, især som servemodtager, oftest spiller fra baglinjen, er alle fire spillere i double som regel placeret ved nettet efter serven, hvilket kan resultere i heftige slagdueller; doublespecialister har derfor udpræget god placeringsevne og lynhurtige reflekser.

Venus Williams, Venus Ebony Starr Williams, f. 17.6.1980, amerikansk tennisspiller; søster til Serena Williams. Venus Williams blev født i Californien, hvor hun voksede op med sine fire søskende, heriblandt Serena Williams.

Venus Williams blev professionel i 1994 og vandt i 2000 olympisk guld i single; 2000 og 2008 vandt hun olympisk guld i double (s.m. søsteren).

2000 og 2001 vandt Venus Williams både Wimbledon og US Open. 2002-03 nåede Williams fem Grand Slam®-finaler, men tabte dem alle til søsteren. Alligevel var hun i 2002 nr. 1 på verdensranglisten i flere perioder. Venus Williams har i alt vundet Wimbledon i single fem gange, i 2000, 2001, 2005, 2007 og 2008.

Annonce

Venus Williams' hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Benjamin Øllgaard: Venus Williams i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=182752