Lindsay Davenport er en forhenværende amerikansk tennisspiller, der var professionel fra 1993 til 2010. Hun var nr. 1 på kvindernes verdensrangliste i otte perioder på tilsammen næsten 100 uger fra 1998 til 2006.
Lindsay Davenport fotograferet i 2001. Af Rhona Wise/AFP/Ritzau Scanpix.
Begrænset anvendelse
Lindsay Davenport
Faktaboks
Lindsay Davenport
Lindsay Ann Davenport Leach
- Født
- 8. juni 1976, Palos Verdes, Californien, USA
Lindsay Davenports karriere
Lindsay Davenport blev olympisk mester i 1996 og vandt US Open i 1998, Wimbledon i 1999, Australian Open i 2000 og 48 andre WTA-titler. Lindsay Davenport blev desuden ITF-verdensmester i single i 1998 og i double i 1996, 1997 og 1998.
En skulderskade og en efterfølgende operation i 2002 gik ud over hendes gennemslagskraft, men hun vendte tilbage til de store finaler i 2005 ved Australian Open og Wimbledon; i sidstnævnte havde Lindsay Davenport matchbold mod Venus Williams i den hidtil længste kvindefinale, der er spillet.
Lindsay Davenports grand slam-titler i single fordelt på år
Lindsay Davenport vandt tre grand slam-titler i single igennem sin karriere.
År | Grand slam-turnering |
1998 | US Open |
1999 | Wimbledon |
2000 | Australian Open |
Lindsay Davenports grand slam-titler i single fordelt på turneringer
- Australian Open (1): 2000
- Wimbledon (1): 1999
- US Open (1): 1998
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.