Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Caroline Wozniacki

Oprindelig forfatter TERa Seneste forfatter Redaktionen

 Caroline Wozniacki returnerer en baghånd til Shahar Peer fra Israel under kampen i the Barclays Dubai Tennis Championships, Febuary 17, 2010. ©Romeo Sonza/MilagroPress/Dubai.

Caroline Wozniacki returnerer en baghånd til Shahar Peer fra Israel under kampen i the Barclays Dubai Tennis Championships, Febuary 17, 2010. ©Romeo Sonza/MilagroPress/Dubai.

Caroline Wozniacki, f. 11.7.1990 i Odense, dansk tennisspiller med polske forældre, professionel 2005. Bosat i Monte Carlo, Monaco.

Caroline Wozniacki vandt 2006 juniorturneringen ved Wimbledon som første kvindelige danske spiller. Hun havde sin store gennembrudssæson i 2008, hvor hun nåede en placering som nr. 12 på kvindernes verdensrangliste. 2010 lykkedes det Caroline Wozniacki at blive nr. 1 på verdensranglisten, en position det lykkedes hende at beholde året ud.

Caroline Wozniacki har vundet 23 WTA-singleturneringer (september 2015). Hun er to gange nået helt til finalen i US Open; begge gange dog uden at vinde. I 2009 vandt belgieren Kim Clijsters over Caroline Wozniacki, og i 2014 vandt Serena Williams.

Annonce

Hun har desuden vundet dagbladet B.T.'s Guld i 2009, 2010 og 2011 og blev også udnævnt til Årets Sportsnavn 2010.

Caroline Wozniacki er opvokset i Farum og har fået sin tennisundervisning i Farum Tennisklub, bl.a. af sin far, Piotr Wozniacki (f. 1963), der også i en årrække var hendes coach.

Caroline Wozniackis hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thomas Eske Rasmussen: Caroline Wozniacki i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=183144