Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

rekord

Oprindelige forfattere PBis og SAnk Seneste forfatter MHansen

rekord, det bedste resultat, evt. højeste eller laveste niveau, nået eller målt inden for et bestemt felt.

I Guinness Rekordbog forekommer rekorder i stort set alt, fx indtagelse af store kvanta fødevarer, toghastigheder og sejlads i badekar i åbent vand. Inden for sporten kan der i discipliner, hvor præstationer er målbare og sammenlignelige, sættes rekord i forbindelse med godkendte stævner på anerkendte, ensartede baner. Der kan sættes rekord på alle niveauer, fra personlige rekorder over klub-, danske, nordiske og europæiske rekorder til olympiske rekorder (kan kun forbedres ved OL hvert fjerde år) og verdensrekorder.

Ordet rekord kommer af engelsk record 'nedskrivning, optegnelse', afledt af latin recordari 'erindre', af re- og cor 'hjerte', gen. cordis.

I sportsgrene, hvor det ikke er muligt at konkurrere på ensartede anlæg, fx skihop og landevejsløb, kan der kun sættes banerekord; for sammenligningens skyld anvendes udtrykket bedstenotering. Se også rangliste.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Bistrup, Steen Ankerdal: rekord i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=149958