Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

professionel idræt

Oprindelig forfatter PeJoe Seneste forfatter Redaktionen

professionel idræt, idræt, hvis udøvere helt eller delvis lever af at dyrke idræt. Betegnelsen bruges også om den del af idrætten, hvor den traditionelle frivillige idrætsleder og -forening mere eller mindre er erstattet af betalte ansatte i en virksomhedslignende organisationsform.

Indtil ca. 1980 var professionalisme inden for idræt kun sparsomt udbredt i Danmark. Bortset fra ganske få professionelle, især inden for boksning, cykling, heste- og motorsport, var idrætten helt domineret af amatørismen (se amatøridræt). Udviklingen af den professionelle idræt tog især fart efter indførelsen af betalt fodbold i 1978, og efter at den olympiske bevægelse havde tilladt professionelle udøvere fra og med OL i Seoul 1988 (se De Olympiske Lege). Professionel idræt er nu tilladt i alle Danmarks Idræts-Forbunds specialforbund, men skal organisatorisk holdes adskilt fra amatøridrætten, der stadigvæk omfatter langt den største del af dansk idræt. Se også eliteidræt.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Jørgensen: professionel idræt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=145528