Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

idrætssociologi

Oprindelig forfatter BjI Seneste forfatter Redaktionen

idrætssociologi, del af sociologien, som forsøger at beskrive og forklare idrætten som et socialt, samfundsmæssigt og kulturelt fænomen. Idrætssociologiens temaer er bestemt af forskningstradition og videnskabsteoretisk position og erkendelse. Nogle af de centrale temaer er idealer, værdier og målsætninger i idrætten, og hvordan disse påvirkes af samt påvirker de kulturelle værdier og ideologier i samfundet. Også idrættens normer og roller, gruppestrukturer og organisering, og hvordan dette er påvirket af fx familiestrukturen, arbejdslivet og det politiske system, er et centralt tema. Det gælder også deltagelsesmønstret i idræt og udviklingen deri opdelt på bl.a. køn, alder og socialgrupper, og hvordan dette er påvirket af socialiseringen inden for familien, skolen og kammeratskabsgruppen. Endnu et centralt tema er, hvordan personlighedsegenskaber opnået i eller forstærket i idrætten påvirker andre livsområder.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjarne Ibsen: idrætssociologi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=96096