Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

idrætsforskning

Oprindelig forfatter ETra Seneste forfatter Redaktionen

Idrætsforskning. Biomekaniske analysemetoder finder stigende anvendelse inden for idrætsforskningen. Vha. integreret computer- og videoteknik omskabes personen på videobilledet til en såkaldt tændstikmand (eng. stickfigure), hvorefter position, hastighed og acceleration kan beregnes for givne kropssegmenter samt for kroppens samlede tyngdepunkt. Skærmbilledet til højre viser længdespringeren Renata P. Nielsen (Europamester 1996) under sit springtilløb og afsæt, hhv. afbildet med 0,08 og 0,02 sekund mellem hvert stickbillede. Kurven viser tyngdepunktets lodrette position. Når sådanne optagelser kombineres med måling af føddernes kraft mod underlaget, kan musklernes kraftmoment omkring ankel, knæ og hofteled beregnes. Vha. elektroder, som sættes på musklerne, opnås yderligere information om, hvorledes hjerne-nerve-systemet aktiverer de mange forskellige muskler og modulerer deres kraftudvikling.

Idrætsforskning. Biomekaniske analysemetoder finder stigende anvendelse inden for idrætsforskningen. Vha. integreret computer- og videoteknik omskabes personen på videobilledet til en såkaldt tændstikmand (eng. stickfigure), hvorefter position, hastighed og acceleration kan beregnes for givne kropssegmenter samt for kroppens samlede tyngdepunkt. Skærmbilledet til højre viser længdespringeren Renata P. Nielsen (Europamester 1996) under sit springtilløb og afsæt, hhv. afbildet med 0,08 og 0,02 sekund mellem hvert stickbillede. Kurven viser tyngdepunktets lodrette position. Når sådanne optagelser kombineres med måling af føddernes kraft mod underlaget, kan musklernes kraftmoment omkring ankel, knæ og hofteled beregnes. Vha. elektroder, som sættes på musklerne, opnås yderligere information om, hvorledes hjerne-nerve-systemet aktiverer de mange forskellige muskler og modulerer deres kraftudvikling.

idrætsforskning, videnskabelige studier, som har til formål at fremskaffe ny viden om idræt, fysisk aktivitet og kropskultur i bred forstand. Idrætsforskning udøves fra forskellige synsvinkler inden for forskellige videnskabelige discipliner, fx medicin, fysiologi, psykologi, pædagogik, sociologi, historie og etnologi.

I 1909 blev Gymnastik Teoretisk Laboratorium på August Krogh Instituttet, Københavns Universitet, oprettet, og dansk idrætsforskning var indtil begyndelsen af 1970'erne stærkt præget af laboratoriets forskning, naturvidenskabelige synsvinkler og metoder. Allerede fra begyndelsen markerede laboratoriet sig internationalt – en position, det er lykkedes at fastholde gennem årene. Den stigende interesse for at dyrke idræt, som fremkom i 1950'erne, medvirkede også til en efterspørgsel efter viden om idræt af mere humanistisk og samfundsvidenskabelig karakter. Denne forskning er endnu ikke i 1990'erne i samme omfang som den naturvidenskabelige blevet sikret institutionelt gennem miljøer og stillinger.

Idrætsforskningen udføres på universiteterne, specielt i København, Odense og Aarhus i relation til de videregående uddannelser i idræt og på hospitalerne. I 1975 blev et forskningsinstitut Idrætsforskning oprettet i tilknytning til Gerlev Idrætshøjskole, støttet af Kulturministeriet. Siden 1999 er der sket forskellige reorganiseringer af instituttet frem til oprettelsen i 2004 af Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund i et regi under Syddansk Universitet. Forskningsmidlerne kommer især fra de nævnte forskningsmiljøer; specifikke forskningsmidler til idræt bliver fordelt via Team Danmark og Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning, som i 2000 overtog uddelingen af Kulturministeriets støtte fra Idrættens Forskningsråd.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Else Trangbæk: idrætsforskning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=96086