Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

idræt - faciliteter

Oprindelig forfatter JøHa Seneste forfatter Redaktionen

De første danske idrætsanlæg for den moderne idræt blev etableret i løbet af 1800-t. I forbindelse med skolegymnastikkens indførelse i 1814 blev der anlagt udendørs gymnastikpladser, og i takt med gymnastikkens udbredelse i skytteforeningerne og ved højskolerne blev der rundt om i landet bygget øvelseshuse.

I de større byer var fægte- og danseskoler sammen med hestesporten først til at lægge rum til idrætten. I 1888 fik cykelsporten som den første af de nye idrætter eget baneanlæg i Ordrup.

Kjøbenhavns Boldklub fik i 1893 som den første boldklub eget anlæg, Granen, med en fodboldbane og ti tennisbaner. De øvrige københavnske idrætsklubber eller foreninger måtte udøve deres aktiviteter på Fælleden.

Annonce

I 1914 stod Danmarks første kommunalt støttede idrætsanlæg, Kjøbenhavns Idrætspark, færdigt. Anlægget bestod af Fælledklubhuset, Idrætshuset, fodbold-, atletik- og hockeybane. I Idrætshuset kunne der udøves gymnastik, brydning, boksning og dans.

I 1925 fik Danmark sin første svømmehal, bygget på initiativ af forstanderen på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, Niels Bukh. I 1920 blev Aarhus Stadion indviet, og i løbet af 1920'erne bredte idræts- og stadionbyggeriet sig over det ganske land; frem til 2. Verdenskrig fik stort set alle by- og landkommuner et udendørs idrætsanlæg, hvoraf hovedparten blev opført og administreret af kommunerne.

I 1930'erne blev også de første badmintonhaller opført. I løbet af 1960'erne og især i 1970'erne opførtes med nærmest eksplosiv hast indendørsanlæg over hele landet. Idrætshaller til badminton, håndbold, tennis, volley- og basketball samt svømmehaller muliggjorde idrætsudfoldelse i en hidtil ukendt målestok, og antallet af idrætsanlæg i forhold til indbyggertal blev det højeste i Europa.

Samtidig begyndte man at anlægge trim- og motionsstier, og især i 1980'erne og 1990'erne har der været en vækst i antallet af golfbaner og lystbådehavne. For at sikre fortsat idrætsbyggeri og renovering af eksisterende idrætsanlæg etablerede idrættens organisationer i samarbejde med Kulturministeriet i 1994 Lokale- og Anlægsfonden, der for midler fra idrætten og ministeriet også har til formål at sikre arkitektonisk nyskabende projekter inden for idræts-, kultur- og fritidslivet.

Læs videre om idræt generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Hansen: idræt - faciliteter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=96085