Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

arbejderidræt

Oprindelig forfatter JøHa Seneste forfatter Redaktionen

arbejderidræt, idrætsbevægelse, der fra anden halvdel af 1800-t. voksede frem i opposition til den upolitiske borgerlige idræt, først i Tyskland og Østrig, hvor bevægelsen også blev størst og spillede en vigtig idrætspolitisk rolle, indtil nazisterne i 1933 forbød den. I 1913 stiftedes i Gent et internationalt arbejderidrætsforbund, som dannede udgangspunkt for stiftelsen af den første arbejderidrætsinternationale, der siden fik navnet Sozialistische Arbeiter-Sport-Internationale (SASI). Allerede i 1921 grundlagdes i Moskva Rote Sportinternationale (RSI), som var af mere revolutionær observans.

Blandt de første arbejderidrætsforeninger og -klubber i Danmark var Typografernes Sportsklub (1887), Arbejdernes Bicycle Club (1894), Arbejdernes Idræts-Klub København (1895), Arbejdernes Idrætsklub Aarhus (1918) og Arbejdernes Idrætsklub Aalborg (1919). I 1929 tog Smaaklubbernes Sammenslutning, der var dannet af de små fodboldklubber i København, initiativ til at danne Arbejdernes Boldspil-Union (ABU). Sammen med Socialdemokratiet, der af SASI var blevet opfordret til at organisere arbejderidrætten for at undgå RSIs indflydelse, tog ABU i 1929 initiativ til at danne Dansk Arbejder Idrætsforbund. Formålet var "at varetage de særlige Arbejder-Idrætsinteresser baade inden for og uden for det borgerlige Dansk Idræts-Forbund". Fra midten af 1930'erne var følgende aktiviteter tilknyttet DAI: motorsport, cykling, atletik, fodbold, håndbold, kricket, svømning, gymnastik, boksning, vægtløftning, roning og tennis. Dertil kom samaritterne og De Unges Idræt (DUI). Som selvstændig organisation nåede DAI sit højeste antal medlemmer – 20.000 – i 1935, heraf udgjorde DUIs medlemmer 11.000.

Fra Dansk Idræts-Forbund (DIF) valgte 14 arbejder-idrætsklubber også at organisere sig under det nystiftede DAI, men DAIs kritik af den borgerlige idræt førte imidlertid til en konfrontation mellem DAI og DIF. DIF pressede i 1931 arbejderidrætsforeningerne til at vælge side, og 12 af disse valgte DIF, blot 2 DAI. Efter nazisternes magtovertagelse i Tyskland skærpedes forholdet mellem DAI og DIF. DAI ønskede i modsætning til DIF at afbryde alt sportsligt samkvem med Tyskland samt at boykotte OL i Berlin 1936. Under 2. Verdenskrig dæmpedes uenigheden imidlertid, og siden 1943 har DAI været et specialforbund under DIF.

Annonce

I takt med ændringen af arbejderbegrebet – fra industriarbejdere til lønarbejdere og funktionærer – har DAI i stigende grad valgt sideløbende med de traditionelle idrætsgrene at fokusere på motion og samvær. Dette førte i begyndelsen af det 2000-t. til en øget tilgang til organisationen til mere end 90.000 medlemmer. I 2015 havde DAI ca. 138.000 medlemmer fordelt på ca. 900 foreninger.

Forbundet varetager mange af sine opgaver i samarbejde med DIF og Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF). Se Dansk Arbejder Idrætsforbund.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Hansen: arbejderidræt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=39627