Desmond Tutu (tv.) og Nelson Mandela fejrer, at Sydafrika er blevet tildelt værtskabet for VM i fodbold 2010. Det var første gang, VM i fodbold skulle afholdes i Afrika. Foto fra 2004.

.

I den internationale debat om forholdet mellem sport og politik blev Sydafrika især fra midten af 1970'erne et meget konkret eksempel på sportens betydning som politisk våben, da den apartheidstyrede nation blev udelukket fra den internationale sportsverden.

Fx afbrød danske idrætsforbund enhver sportslig forbindelse med Sydafrika i 1986; landet var udelukket fra De Olympiske Lege fra 1964 indtil 1992, da det deltog med en delegation af både hvide og farvede sportsudøvere.

En af konsekvenserne af udelukkelsen fra den internationale sportsverden var, at enkelte sportsfolk opgav deres sydafrikanske statsborgerskab. Blandt de mest kendte var Zola Budd (f. 1966), der ved OL i 1984 løb 3000 m for Storbritannien.

Rugby er Sydafrikas mest populære sportsgren. Det blev allerede spillet i anden halvdel af 1800-tallet af britiske soldater i Cape Town, og landet er i dag blandt de mest fremtrædende nationer.

Fodbold er efter rugby den største idrætsgren i landet. I 1996 vandt Sydafrika det kontinentale mesterskab, African Nations Cup, og i 2010 afholdtes VM i fodbold i landet. Også cricket er meget populært.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig