sport i Sverige

Som i Danmark er langt det meste af svensk idræt organiseret i lokale foreninger, der tilbyder en eller flere sportsgrene til sine medlemmer. Foreningerne er medlem af et af 19 regionale distriktsidrætsforbund og et af 72 specialidrætsforbund, der varetager klubbens idræt på nationalt niveau (for eksempel Svenska Fotballförbundet).

I tillæg til Riksidrottsförbundet spiller Sveriges Olympiske Komite en vigtig rolle for udviklingen af svensk elitesport gennem deres elitesportsprogram Topp og Talang og ved at udtage de svenske deltagere til De Olympiske Lege.

Den svenske stat er ikke en involveret direkte i organiseringen af svensk idræt men har en vis indflydelsen gennem dens anselige årlige tilskud. Mens støtten tidligere i høj grad var overladt til bevægelsen at forvalte frit, har staten siden 2009 fulgt tæt op på, hvordan idrætten har forvaltet støtten.

Svensk idræt tog form i begyndelse af 1800-tallet. Ligesom i Danmark var gymnastikken central og stærkt præget af gymnastikpædagogen Pehr Henrik Lings meget stive gymnastiksystem. I slutningen af 1800-tallet etablerede forskellige sportsgrene sig også i Sverige såsom atletik, der fik sit nationale forbund i 1895, cykling fik sit i 1900 og fodbold i 1904. Den første centrale organisering af idrætten skete i Sveriges Centralförening för Idrottens Främjande (også kendt som Centralforeningen). Foreningens centrale rolle overtog Riksidrottsförbundet, der var blevet grundlagt i 1903, i løbet af 1930'erne.

Sverige har også markeret sig som vært for flere store idrætsarrangementer. Stockholm var vært for De Olympiske Sommerlege i 1912 og ridekonkurrencerne under OL i 1956. Det har siden været diskuteret flere gange, om Sverige skulle være vært for Vinter-OL, men det er indtil videre ikke sket.

Finnkampen er et andet centralt idrætsarrangement, der består af en årlig atletiklandskab mellem Sverige og Finland. Stævnet har været afholdt siden 1925 på skift i Helsingfors, Stockholm og Göteborg. Om vinteren afholdes det 90 km lange Vasaloppet, der er et traditionsløb for både elite og motionister.

Blandt de svenske atleter er det især inden for skiløb, at Sverige har sat et et mærkbart præg på verdenseliten. Ingemar Stenmark vandt 86 World Cup-løb i slalom gennem 1970'erne og 1980'erne, da også langrendsløberne Thomas Wassberg og Gunde Svan dominerede. De var værdige arvtagere efter Sixten Jernbergs herredømme med fire OL-guldmedaljer i perioden 1956-1964.

Ud over skisport er ishockey og fodbold Sveriges populæreste sportsgrene. Ishockeyholdet vandt VM i 1953, 1957 og 1962 med folkehelten Sven Tumba (1931-2011) og siden fire gange samt OL i 1994; i fodbold vandt Sverige OL-guld i 1948, VM-sølv i 1958 og VM-bronze i 1950 og 1994, og også håndboldlandsholdet hører til blandt verdenseliten.

Inden for atletik var Carolina Klüft en af verdens bedste allround-atleter med blandt andet VM-guld i 2003, 2005 og 2007 samt OL-guld i 2004 i syvkamp. Senere har blandt andet stangspringeren Armand Duplantis (f. 1999) markeret sig med flere verdensrekorder.

Størst international opmærksomhed har de svenske tennisstjerner dog skabt. Efter Björn Borg i 1970'erne fulgte en række store navne, blandet andet Mats Wilander. Mellemdistanceløberen Gunder Hägg satte i årene 1941-1945 16 verdensrekorder, mens sværvægtsbokseren Ingemar Johansson (1932-2009) fik verdens opmærksomhed med VM-sejren over amerikaneren Floyd Patterson i 1959.

• Sverige
• idræt
• dansk idræt
• DIF