Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Storbritannien - sport

Oprindelige forfattere BBlP og SAnk Seneste forfatter Redaktionen

Storbritannien optræder i internationale sportssammenhænge kun med samlet hold ved De Olympiske Lege. I fx fodbold har England, Nordirland, Skotland og Wales hver sit landshold. Det bedste resultat har England opnået med sejren på hjemmebane ved VM i 1966. I finalen, der foregik på Wembley Stadium, blev Vesttyskland besejret 4-2.

Storbritannien optræder i internationale sportssammenhænge kun med samlet hold ved De Olympiske Lege. I fx fodbold har England, Nordirland, Skotland og Wales hver sit landshold. Det bedste resultat har England opnået med sejren på hjemmebane ved VM i 1966. I finalen, der foregik på Wembley Stadium, blev Vesttyskland besejret 4-2.

Storbritannien spillede den centrale rolle i den moderne sportsbevægelses ekspansion i slutningen af 1800-t., da sport blev gjort almindeligt tilgængelig, nationalt organiseret og kommercielt moden. De engelske public schools udviklede i modsætning til kontinentets forskellige gymnastiksystemer deres egen form for fysisk aktivitet for ungdommen (games and sport), hvor især boldspillene, specielt cricket, fodbold og rugby, blev fremhævet for deres karakteropbygning hos udøverne.

Sporten fik status som moralsk disciplin (sportsmanship), også i forhold til imperiets kolonier, se sport. Det første officielle møde mellem imperiets sportsudøvere skete som en del af kroningsfestlighederne for George 5. i 1911, og siden 1930 har der hvert fjerde år været afholdt Commonwealth Games.

Som boldspilnation har Storbritannien især gjort sig internationalt bemærket inden for fodbold, rugby og cricket. Derudover har britiske sportsudøvere bl.a. domineret i motorsport og atletik. OL blev afholdt i London i 1908 og 1948, og byen fik atter værtskabet for OL i 2012.

Annonce

Læs mere om Storbritannien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birger B. Peitersen, Steen Ankerdal: Storbritannien - sport i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=165421