Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gymnastik- og Svømmeforeningen Hermes

Oprindelig forfatter ETra Seneste forfatter Redaktionen

Gymnastik- og Svømmeforeningen Hermes, stiftet i 1874 under navnet Kærnetroppen som en af Danmarks første gymnastikforeninger, men hurtigt kom også svømning på programmet. Foreningen blev stiftet af gymnastikpædagogen Paul Petersen.

Hermes var oprindelig kun for drenge og mænd; først i 1982 blev der indført pigegymnastik og siden også pigesvømning. Foreningen vandt mange danske mesterskaber i gymnastik, såvel individuelt som for hold, i svømning, udspring og vandpolo.

Svømmeaktiviteterne foregår nu i Hovedstadens Svømmeklub. Hermes blev 2007 lagt sammen med GI40 i GI40Hermes, som fusionerede med Københavns Svømmeklub. Hovedstadens Svømmeklub har ca. 4000 medlemmer, og er dermed Danmarks største svømmeklub.

Annonce

Gymnastikaktiviteterne foregår i Hermes Gymnastikforening.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Else Trangbæk: Gymnastik- og Svømmeforeningen Hermes i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90853