Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

DGI

Oprindelig forfatter JSA Seneste forfatter Redaktionen

DGI's virksomhed bygger på tanken om, at idræt og kropslig udfoldelse er en måde at erkende verden på. Idræt og kulturelt virke ses ikke som et mål i sig selv, men som midler til at fremme folkelig oplysning; her ved DGI's Landsstævne 2006.

DGI's virksomhed bygger på tanken om, at idræt og kropslig udfoldelse er en måde at erkende verden på. Idræt og kulturelt virke ses ikke som et mål i sig selv, men som midler til at fremme folkelig oplysning; her ved DGI's Landsstævne 2006.

DGI, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, stiftet i 1992. DGI's formål er ifølge den i 2004 reviderede formålsparagraf at "styrke de frivillige foreninger som ramme om idræt med vægt på fællesskab, udfordring og sundhed for at fremme foreningslivets folkeoplysende kvaliteter".

DGI har rod i 1800-t.s nationale oplysningsbevægelse, hvor skydning og gymnastik indgik i bestræbelserne på at frigøre bondestanden og vinde Sønderjylland tilbage. De Danske Skytteforeninger, stiftet 1861, så gymnastikken som en del af den militære eksercits.

Efter fremkomsten af svenskeren P.H. Lings system i 1884 udviklede gymnastikken sig i højere grad til en selvstændig bevægelse, som arbejdede for at opdrage ungdommen legemligt og åndeligt med sigte på "det hele menneske".

Annonce

Efter Genforeningen i 1920 kulminerede uenighed om bl.a. forsvarssagen, den interne økonomi og ungdomsarbejdets indhold med, at de fleste gymnaster i 1929 brød ud og dannede De Danske Gymnastikforeninger. De tilbageblevne kaldte sig fra 1930 De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger, DDSG&I.

Udbryderne blev i 1965 til De Danske Gymnastik- og Ungdomsforeninger, DDGU, efter en sammenlægning med De Danske Ungdomsforeninger, som siden 1903 havde arrangeret kristeligt ungdomsarbejde, foredrag og selskabelighed for især landboungdommen. I 1992 slog DDSG&I og DDGU sig sammen til DGI, og De Danske Skytteforeninger blev udskilt som en selvstændig forening. 2013 fusionerede DGI og De Danske Skytteforeninger.

Blandt DGI's væsentligste initiativer er byggeriet af idræts- og kulturcentret DGI-byen i København i 1997, oprettelsen i 1995 af International Sport and Culture Association (ISCA), der samler 130 beslægtede forbund fra 70 lande, og i 1994 af National Danish Performance Team ("Verdensholdet"), som viderefører 100 års tradition for at turnere i verden med dansk holdgymnastik på eliteniveau. Af DGI udspringer også konferencerne Play the Game, som siden 1997 har samlet mediefolk, forskere og idrætsledere fra hele verden for at drøfte doping, korruption og andre problemstillinger i international idræt.

DGI består af en landsforening og fra 2007 16 landsdelsforeninger, som omfatter lidt over 5000 idrætsforeninger med lidt over 1,5 mio. udøvere (2013). Landsdelsforeningerne kan i princippet tilrettelægge stævner, turneringer, kurser og øvrige aktiviteter efter lokale behov, uafhængigt af love og regler i hjemlige og internationale idrætsforbund.

Også centralt udbyder DGI uddannelses- og idrætsaktiviteter, hvoraf Landsstævnet, som arrangeres hvert fjerde år, er et af verdens største idrætsarrangementer. Det hidtil højeste deltagertal er 45.000 ved Landsstævne 1998 i Silkeborg.

DGI varetager idrætsforeningernes interesser over for offentlige myndigheder samt modtager og fordeler de lovbestemte udlodningsmidler (tidligere tipsmidler), i 2014 181 mio. kr.

DGI's hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Sejer Andersen: DGI i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=63990