Cuba - sport, Cuba har i forhold til sin størrelse udklækket mange internationale sportsstjerner. Statens bevidste ideologiske placering af sporten og sportens rolle i et marxistisk samfund er blevet model for lande i Latinamerika og Afrika. Især de cubanske boksere har gjort sig bemærket ved internationale stævner og mesterskaber, men også de kvindelige volleyballspillere har fået internationalt ry.

Efter den cubanske revolution blev professionel sport bandlyst; i stedet har eliteidrætsfolkene fået status som statsamatører. Samtidig er der fri entré til sportsbegivenheder, ligesom cubanerne har fået fri adgang til at benytte alle sportsfaciliteter. Tilsammen har det betydet massedeltagelse i skole- og breddeidræt.

Læs mere om Cuba.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig