Skiorienteringskort
På skiorienteringskort er skiløjperne markeret tydeligt. Kortet her er fra de norske mesterskaber i skiorientering 2005.
Af /Wikimedia Commons.
Skiorientering
Til skiorientering har deltagerne en kortholder monteret rundt om brystkassen. Posterne klippes med en elektronisk enhed der som regel fungerer trådløst.
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 4.0

Skiorientering er en disciplin, der kombinerer langrend og orienteringsløb. Deltagerne skal ved hjælp af et orienteringskort, kompas samt langrendsski på kortest mulig tid finde et antal poster i et skovområde.

Udøverne benytter en særlig type orienteringskort, der viser både højdekurver og et net af mere eller mindre præparerede løjper. Der løbes i fri stil, og løberne har typisk kortet på en særlig kortholder, der er spændt om brystkassen.

På internationalt plan står International Orienteering Federation for den løbende World Cup og for at afholde VM hvert andet år (siden 1975). De officielle mesterskabsdistancer er sprint, mellem, lang samt massestart og sprintstafet. Sporten domineres af de nordiske lande samt Østrig og Schweiz.

I Danmark, hvor ski- og orienteringsforbundene i 1940'erne var slået sammen i Dansk Ski- og Orienterings-Forbund, løbes skiorientering nu i Dansk Orienterings-Forbunds regi. Der har ikke været afviklet danske mesterskaber i sporten i nyere tid.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig