Kongelig Dansk Yachtklubs klubhus og hovedsæde i Tuborg Havn på indvielsesdagen den 12. juni 2007. Klubhuset er tegnet af arkitekt Thomas Scheel fra Vilhelm Lauritzen Tegnestue.

.

Den røde løber er klar til Hendes Majestæt Dronningens ankomst på dagen for indvielsen af Kongelig Dansk Yachtklubs klubhus og hovedsæde i Tuborg Havn den 12. juni 2007.

.

Hovedindgangen til Kongelig Dansk Yachtklubs klubhus og hovedsæde i Tuborg Havn på indvielsesdagen den 12. juni 2007.

.

Kongelig Dansk Yachtklub, KDY, stiftet i 1866 som Dansk Forening for Lystsejlads.

Klubben fik i 1891 tilladelse af Christian 9. til at tage sit nuværende navn. Samtidig fik klubben sin nuværende stander, en kongekrone over tre stjerner. KDY er Danmarks største og eneste landsdækkende sejlklub med ca. 2000 medlemmer (2014).

Klubben havde hjemsted på Langelinie i København, men flyttede i 2007 til sit nye klubhus og hovedsæde i Tuborg Havn. Desuden har KDY klubhuse i Skovshoved Havn (siden 1942) og Rungsted Havn (siden 1980).

Indtil 1966 blev Den Nationale Kapsejlads Myndighed forvaltet af KDY, hvis formand var født formand for Dansk Sejlunion; herefter blev funktionen overgivet til Dansk Sejlunion, som blev en uafhængig organisation.

KDY's hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig