Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

vandscooter

Oprindelig forfatter ABj Seneste forfatter Redaktionen

vandscooter, eng. personal watercraft, fartøj under 5 m med indenbords motor normalt til én person, som styrer i siddende stilling som på en scooter. Vandscootere kom frem i USA i 1987, hvor sejlads i brændingen (eng. surf riding) er blevet en populær fritidsaktivitet. Motoren driver en vandpumpe, som genererer en kraftig, bagudrettet vandstråle (jet). En motor på fx 50 hk kan give det lette fartøj stor acceleration og høj fart (40-50 km/h). Pga. støj og risiko for badende er vandscootere i Danmark kun tilladt inden for særligt afmærkede områder. Se også racerbådssport og snescooter.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Bjerrum: vandscooter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=178426