dragracing

Dragracing, hastighedskonkurrence mellem to biler, to motorcykler eller to speedbåde.

Denne form for motorsport opstod i Californien, USA, i 1920'erne, hvor man begyndte at køre uorganiserede væddeløb med tunede biler på bunden af den udtørrede Lake Muroc.

I årene efter 2. Verdenskrig begyndte unge mænd at afholde illegale bilvæddeløb mellem trafiklysene: Grønt lys var startsignalet, og det næste trafiklys var målstregen. Politiet satte snart en stopper for de illegale løb, og i starten af 1950'erne organiseredes sporten, så den fremover blev afviklet på specielle baner, drag-strips.

Den klassiske drag-strip er ¹/₄ mile (ca. 402 m), hvilket svarer til afstanden mellem trafiklysene i mange amerikanske byer. Dragracing voksede hurtigt til en populær sport, og selvom USA stadig er førende, er sporten også udbredt i fx Australien, England og Sverige.

I 1985 blev det første dragrace afholdt i Danmark, hvor sporten dog aldrig har fået den store udbredelse. Bilerne og motorcyklerne er opdelt i klasser, og de hurtigste, der er bygget specielt til dragracing, dragster, bruger nitrometan som brændstof.

Den hurtigste klasse, Top Fuel, hvis cigar-formede køretøjer har over 4000 hk, kan gennemføre de 402 m på omkring 4,5 s og nå en sluthastighed på ca. 500 km/h. De hurtigste dragsters bruger ofte specielle bremsefaldskærme til at reducere hastigheden efter målstregen.

Danskerne Jens Nybo og Kim Reymond vandt EM-titlen i top fuel-klassen i hhv. 1996 og 2002.