Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Thorkild Thyrring

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Thorkild Thyrring, f. 24.10.1946, dansk racerkører. Thorkild Thyrring indledte sin karriere i 1970'erne i formel Ford-klassen og begyndte herefter at køre formel 3 og siden forskellige sportsvognsklasser, bl.a. Sports 2000, som han vandt EM tre gange i 1982-85. Siden rykkede han op i en af klasserne for større sportsvognsprototyper, C2, og blev 1987 den 3. dansker, der fuldførte Le Mans-løbet. Han har siden kørt det berømte løb flere gange og bl.a. også deltaget i den britiske GT- og den danske DTC-klasse.

Thorkild Thyrring er en kendt skikkelse uden for motorsportsmiljøet takket være en række kontroversielle udtalelser og en selvsikker mediefremtræden. Han har desuden været drivkraften bag International Racing Festival, etableret 1997-98, der har stået bag flere motorsportsfestivaler og indtjent store summer til bl.a. Dansk Røde Kors.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thorkild Thyrring i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=256278