Faktaboks

Sébastian Loeb
Født
1974

Sébastian Loeb, f. 1974, fransk rallykører. Sébastian Loeb begyndte at køre rally i 1999 og vandt 2001 VM for juniorer.

Året efter fik han kontrakt med Citroën og vandt sit første rally som senior i WRC, World Rally Championship.

I 2004 vandt Sébastian Loeb for første gang titlen som verdensmester i rally, og han har siden vundet den otte gange i træk (2011). Han er desuden den rallykører, der har vundet flest WRC-rallyløb i alt, 67 (2011).

Sébastian Loeb har desuden deltaget i andre motorsportsklasser og blev bl.a. nr. to i Le Mans-løbet 2006. I årene efter 2010 har han kørt racerløb i standardvogne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig