Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dakar-rally

Oprindelig forfatter PNyg Seneste forfatter Redaktionen

Dakar-rally, tidl. Paris-Dakar, maratonrally, afviklet første gang 1978/79 med start i Paris og mål i Dakar; siden midten af 1990'erne har en række øvrige europæiske byer været startsted.

Rallyet gennem Afrika, der afvikledes for både biler, lastbiler og motorcykler, var i begyndelsen forbeholdt velhavende amatører, men i takt med den stigende mediebevågenhed engagerede bil- og motorcykel-fabrikkerne sig også i løbet. Dakar-rally kostede næsten hvert år dødsofre, både blandt deltagere og tilskuere. Dakar-rallyet blev kritiseret for at belaste og udnytte den afrikanske natur og befolkning.

Fra 2009 er rallyet kørt i en række forskellige lande i Sydamerika. Ikke mindst truslen fra terrorgrupper i Mauretanien umuliggjorde rallyets oprindelige rute.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Nygaard: Dakar-rally i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=60581