Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bernie Ecclestone

Oprindelig forfatter PNyg Seneste forfatter Redaktionen

Bernie Ecclestone, Bernie Charles Ecclestone, Bernhard Charles Ecclestone, f. 1930, britisk forretningsmand og administrende direktør for verdensmesterskaberne i formel 1. Ecclestone købte Brabham-teamet i 1970 og blev kort efter valgt til præsident for sammenslutningen af formel 1-teams, FOCA. På denne post organiserede han sporten i hidtil uset grad og erhvervede samtidig de senere så økonomisk indbringende tv-rettigheder. Ecclestone, der således har gjort formel 1-VM til en verdensomspændende succes, er en af Storbritanniens rigeste personer med en anslået formue på 20 mia. kroner (2007).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Nygaard: Bernie Ecclestone i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=67957