Motocross
Motocrosskører i aktion. Foto fra 2023.
Motocross
Af /AP/Ritzau Scanpix.

Motocross er en motorcykelsport på permanente terrænbaner, anlagt med stejle bakker og skarpe sving. I Danmark er sporten organiseret af Danmarks Motor Union og havde en meget stor folkelig bevågenhed i efterkrigstiden.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer via engelsk fra fransk motocross, af motocyclette 'motorcykel', og engelsk cross, forkortelse af cross-country 'gennem terrænet'.

Sporten opstod i 1930'erne i Storbritannien som scramble, der kørtes på nyhøstede marker eller andre baner i kuperede områder.

Udstyr og regler

Motorcyklerne til motocross kan have varierende motorstørrelser fra 50/80 til 650 cc. Der køres tillige løb for sidevognsmaskiner. Motorcyklerne er bygget med effektiv affjedring.

Selve konkurrencen går, ligesom de fleste andre motorsportsgrene, ud på at komme først i mål. Der køres typisk en halv times tid ad gangen (afhængigt af hvilken klasse der køres i) med 30-40 kørere i hvert heat. Den kører, der efter den halve time har kørt flest omgange, har vundet.

Varianter

Motocross afvikles også som stadioncross, en nyere løbsform, som foregår på spektakulære baneanlæg, der stiller specielle krav til kørerne. Indendørs køres motocross i store haller som supercross.

Andre variationer er opvisningssporten freestyle, FMX (Freestyle Motocross), hvor det handler om at udføre så akrobatiske trick som muligt, mens motorcyklen er i luften, supermoto, hvor der køres på dæk uden profil på baner med både asfalt og grus, samt ATV (All-Terrain Vehicle), der omfatter små firhjulede terrængående køretøjer.

Fra bakkeløb til MXGP

Henry Sørensen vinder Bakkeløb i 1937 ved Femmøller på Mols.
.

Et af de første succesrige publikumsløb i Danmark var på Volk Mølle ved Randers i 1937. I det hele taget blev Randers Motor Sport efterkrigstidens mest toneangivende klub som arrangør af en stribe DM- og VM-løb og andre internationale løb.

I folkemunde blev motocross-løb kaldt bakkeløb, hvilket var logisk, når man tænker på, at andre former for tohjulede motorløb blev kørt på landeveje eller på lukkede flade baner som fx speedway.

Efter besættelsen 1940-1945 fik dansk motorcykelsport et stort boom. Flere motorcykelfabrikanter havde udviklet maskiner til militært brug i krigsårene, og det medførte langt bedre, billigere og hurtigere motorcykler.

Allerede i 1947 havde Danmarks Motor Union over 7.000 medlemmer fordelt på 60 klubber og fire landsdelsunioner. Trods et år med kraftige benzinrationeringer omkring 1947-1948, var der i 1950-1951 omkring 60 baner i Danmark, hvor der blev kørt bakkeløb, speedway, græs- og jordbaneløb.

Ud over Volk Mølle skrev baner som Fuglsang-banen ved Løgumkloster, Nisseringen ved Næstved, Korskro-banen ved Esbjerg og Roskilde Ring sig ind i bevidstheden hos danske motorsportsfans.

I begyndelsen af 1950'erne blev bakkeløbne efterhånden overhalet af en ny løbsform, som var udviklet i England og Sverige. Det var motocross som, modsat bakkeløbene, havde en samlet start med et stort antal kørere. Det gav nogle langt mere spændende løb for både kørere og tilskuere. Den nye form fordrede en større organisation hos de arrangerende klubber, fordi der skulle være flere officials til at tælle omgange og beregne korrekte resultater.

Denne periodes danske profiler var kørere som Svend Åge Engstrøm, Ejvind Hansen, Mogens Rasmussen, og senere brødrene Arne og Søren Lodal.

Verdensmesterskaberne har eksisteret siden 1957. Der har været flere formater og klasser, men siden årtusindeskiftet køres i tre klasser, MXGP (500cc), MX2 (250cc) og kvindernes WMX, mens europamesterskaberne køres i EMX 250 og EMX 125.

Hvert mesterskab afgøres i en årlig grandprixserie med over 20 afdelinger i mange lande med stor publikumsinteresse, millionsponsorater og global tv-dækning.

Belgien er verdens førende motocross-nation.

Danske stjerner

Thomas Kjer Olsen
Thomas Kjer Olsen (f. 1997) er med VM-sølv og to VM-bronze Danmarks mest succesrige MX-kører. Foto fra 2017.
Thomas Kjer Olsen
Af /Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix.

Danmark har aldrig haft en verdensmester i motorcross, men danske kørere har i ny og næ kunnet blande sig i verdenseliten. Thomas Kjer Olsen (f. 1997) fra Sønderborg vandt således VM-sølv i MX2-klassen i 2019 efter to gange bronze i 2017 og 2018. Thomas Kjer Olsen blev også europamester i 2016. I april 2022 var Thomas Kjer Olsen udsat for et voldsomt styrt under kvalifikationen til det lettiske grandprix i Kegums. Efter et års pause og genoptræning kørte Kjer Olsen få danske løb i 2023.

I 1993 blev Mikkel Caprani fra Randers europamester i EMX 125, og det samme gjorde Brian Kjær Jørgensen fra Frederikssund i 1994. Brians bror, Jesper Kjær Jørgensen, blev i 1998 europamester i EMX 250.

Den senere formand for Danmarks Motor Union, Jørgen Bitsch, blev sammen med sin faste makker Parmo Nielsen samlet nummer fire i VM-serien for sidevogn – sidecross – i 1988, samme år, hvor de også vandt det tyske grandprix.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig