Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ole Olsen

Oprindelig forfatter VP Seneste forfatter Redaktionen

Ole Olsen øverst på sejrsskamlen. Tv. Erik Gundersen, th. Tommy Knudsen. Foto fra Vojens, 1981.

Ole Olsen øverst på sejrsskamlen. Tv. Erik Gundersen, th. Tommy Knudsen. Foto fra Vojens, 1981.

Ole Olsen, f. 16.11.1946, dansk speedwaykører; debuterede 1963 og vandt sit første DM 1967. Han vandt 21 VM-medaljer, heraf fire individuelle guldmedaljer (speedway 1971, 1975, 1978; 1000 m sandbane 1973), og kørte sit sidste løb 1983.

Ole Olsen blev 1984 tildelt FIM's (Fédération internationale motocycliste) Merit Award. Han er siden 1975 sportslig chef for Vojens Speedway Center. Som løbsdirektør i VM-Grand Prix-serien har han bl.a. arrangeret speedway i Parken siden 2003. Olsen fortæller om sin karriere i portrætbogen Licens til at vinde (2006). Se også speedway.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Villy Poulsen: Ole Olsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=135226