Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

motionscenter

Oprindelig forfatter M-BN Seneste forfatter Redaktionen

motionscenter, fitnesscenter, træningscenter efter amerikansk forbillede oftest i privat kommercielt regi, indrettet med moderne træningsfaciliteter, omklædnings- og afslapningsmuligheder.

Brugen af motionscentre afspejler en livsstil, der adskiller sig fra traditionel foreningskultur og -samvær. Træningen sker på egen hånd eller på hold under ledelse af en instruktør. Der trænes i de opstillede maskiner samt på løbebånd og ergometercykler mv.

Ofte tilbyder motionscentrene diverse former for træning, fx aerobics, Spinning® (se bodybike) og andre kredsløbsfremmende aktiviteter samt mere specifik vægttræning med både maskiner og løse vægte, således at såvel muskelstyrke som udholdenhed samt bodybuilding kan tilgodeses. Også forskellige former for yoga, dans, gymnastik og fx boksetræning kan tilbydes i et motionscenter.

Annonce

Fra begyndelsen af 2000-t. har de kommercielle motionscentre oplevet stor tilgang på bekostning af de traditionelle sportsgrene; ca. 750.000 danskere er kunder i et motionscenter (2014). Se også Danmark (idræt og sport).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Maj-Britt Nørgaard: motionscenter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=127918