• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kano- og kajaksport

Oprindelige forfattere JaNie og NKRi Seneste forfatter Redaktionen

Kano- og kajaksport. I 1968 blev den tidligere kajakroer Erik Wilches idé om at skabe et internationalt løb i Danmark realiseret. Løbet, siden 1971 kaldt Tour de Gudenå, er blevet en traditionsrig begivenhed for danske såvel som udenlandske roere og har udviklet sig til et af Nordeuropas største kano- og kajakløb for både motionister og kaproere. Foto fra 1996.

Kano- og kajaksport. I 1968 blev den tidligere kajakroer Erik Wilches idé om at skabe et internationalt løb i Danmark realiseret. Løbet, siden 1971 kaldt Tour de Gudenå, er blevet en traditionsrig begivenhed for danske såvel som udenlandske roere og har udviklet sig til et af Nordeuropas største kano- og kajakløb for både motionister og kaproere. Foto fra 1996.

kano- og kajaksport, konkurrencer i kano og kajak. Kajakken er lukket og drives frem med en pagaj (en dobbeltbladet åre), mens kanoen er åben og ros med en paddel (en enkeltbladet åre). Der konkurreres i kajakker til en (K-1), to (K-2) og fire (K-4) personer; ligeledes i kanoer til en (C-1), to (C-2) og fire (C-4) personer.

Teknik

I K-2, C-2, K-4 og C-4 ros i takt, men i øvrigt benyttes to forskellige teknikker i de to bådtyper. Kajakken har 1, 2 eller 4 cockpitter efter det antal roere, som båden er beregnet til. Heri sidder roerne på formstøbte sæder og bruger pagajen skiftevis til hver side. Kajakroeren skaber balance vha. hofterne og pagajen. Kajakken har et lille ror, som styres med fødderne, hvorved kajakroeren kan holde kursen også i sidevind og ved strøm.

Konkurrencer

Danske VM- og OL-guldmedaljer
VM
1948 Dame K-2 500 m Karen Hoff og Bodil Svendsen
1950 Herre K-1 500 m Frederik Kobberup
1963 Herre K-1 1000 m Erik Hansen
1987 Herre C-2 10000 m Arne Nielsson og Christian Frederiksen
1988 Herre K-2 maraton Lars Koch og Thor Nielsen
1989 Herre C-2 1000 m Arne Nielsson og Christian Frederiksen
1989 Herre C-2 10000 m Arne Nielsson og Christian Frederiksen
1990 Herre C-1 maraton Stig Jepsen
1990 Herre C-2 1000 m Arne Nielsson og Christian Frederiksen
1990 Herre C-2 maraton Arne Nielsson og Christian Frederiksen
1990 Herre K-2 maraton Lars Koch og Thor Nielsen
1992 Herre C-2 maraton Arne Nielsson og Christian Frederiksen
1993 Herre C-2 1000 m Arne Nielsson og Christian Frederiksen
1993 Herre C-2 10 000 m Arne Nielsson og Christian Frederiksen
1993 Herre K-1 10000 m Thor Nielsen
1994 Herre C-1 maraton Arne Nielsson
1994 Herre K-1 maraton Lars Koch
1994 Herre K-2 1000 m Thor Nielsen og Jesper Staal
1996 Herre C-1 maraton Arne Nielsson
2000 Herre C-1 maraton Carsten Scales
2006 Dame K-2 maraton Mette Barfod og Anne Lolk
2007 Dame K-2 maraton Anne Lolk og Henriette Engel Hansen
2008 Dame K-2 maraton Anne Lolk og Henriette Engel Hansen
2009 Dame K-2 maraton Anne Lolk og Henriette Engel Hansen
2013 Dame K-2 maraton Henriette Engel Hansen og Jeanette Løvborg
2014 Dame K-2 1000 m Emma Aastrand Jørgensen og Henriette Engel Hansen
2014 Herre K-1 500 m René Holten Poulsen
2015 Herre K-1 500 m René Holten Poulsen
2015 Herre K-1 1000 m René Holten Poulsen
OL
1948 Dame K-1 500 m Karen Hoff
1952 Herre C-2 1000 m Finn Haunstoft og Peder Rasch
1960 Herre K-1 1000 m Erik Hansen

Kanoroeren støtter på det ene knæ, mens det andet ben er strakt frem, hvorved roeren skaber balance i båden; der ros til den samme side med padlen. I C-2 og C-4 ror mandskabet modsat af hinanden.

Annonce

Der findes to løbsformer, sprint og maraton. På det olympiske program er der sprint på distancerne 500 m og 1000 m. Ved VM og EM ros der sprint på 200 m, 500 m og 1000 m.

Der afholdes også VM og EM i maraton samt i slalom og White Water; de sidste afvikles på floder eller kunstigt anlagte baner.

I slalom ros der gennem en række porte; distancen skal gennemføres på kortest mulig tid og med færrest mulige fejl.

I White Water skal banen gennemros så hurtigt som muligt; her er ingen porte, kun naturlige forhindringer. Både slalom og White Water ros medstrøms.

Endvidere afholdes der EM og VM i kajakpolo samt VM i sejlkano.

Organisation

Den første kajakklub, Canoe Club, senere Royal Canoe Club, blev stiftet i 1866 i Storbritannien af den skotske advokat John McGregor.

I 1916 stiftedes den første danske kajakklub, Dragør Kajakklub, og i 1921 Dansk Kajak Forbund, DKF, siden 1953 Dansk Kano og Kajak Forbund.

I 1924 var DKF med til at stifte International Canoe Federation, ICF, på et møde i København. DKF blev medlem af Dansk Idræts-Forbund i 1927.

Der er blevet afviklet EM siden 1933, VM siden 1938, og siden 1936 har kano- og kajaksport været på det olympiske program.

Danske resultater

Dansk kano- og kajaksport har internationalt markeret sig med mange flotte præstationer.

Ved OL i 1948 vandt Karen Hoff (29.5.1921-29.2.2000) guld og Frederik Kobberup (24.1.1920-7.5.2003) sølv i den danske båd Limfjorden, konstrueret af Gerhard Sørensen og Svend Helge Kobberup; denne kajaktype var i begyndelsen af 1960'erne den mest fremherskende ved internationale stævner i Europa.

Ved OL i 1948 vandt Karen Hoff også guld i K-2 sammen med Bodil Svendsen, Erik Hansen vandt guld i K-1 i ved OL 1960, og Kim Wraae Knudsen og René Holten Poulsen vandt sølv i K-2 ved OL i 2008.

To kvinder har fire gange vundet VM-guld i K-2 på maratondistancen, nemlig Anne Lolk (2006-09) og Henriette Engel Hansen (2007-09, 2013).

Kanoroerne har ligeledes markeret sig. I 1952 vandt Peder Rasch (31.5.1934-26.11.1988) og Finn Haunstoft (8.7.1928-12.5.2008) OL-guld i C-2, i 1984 vandt Henning Lynge Jacobsen (f. 6.3.1962) en sølv- og en bronzemedalje ved OL på hhv. 500 m og 1000 m, og i 1992 vandt Arne Nielsson og Christian Frederiksen sølv i C-2.

Kano- og kajaksporten udviklede sig i løbet af 1980'erne og 1990'erne til en bred sport med både konkurrence- og motionsroning for børn og voksne. Der findes i Danmark mere end 20.000 organiserede kano- og kajakroere.

Havkajak

Tur- og kapbåde har været de mest almindelige, men fra 1990'erne har også havkajakker fundet vej til de danske farvande. Havkajakker er mere stabile og med sine to eller flere bagage/opdriftsluger, er den egnet til ferie- og enkeltdagsture.

De kortere havkajakker er meget agile og drejbare, de længere er retningsstabile og kan lastes til længere ekspeditioner.

Havkajakken bruges til friluftsliv, motion, og konkurrencer i maraton, havkajakteknik og grønlandske rul. Havkajakroere uddanner sig efter det europæiske uddannelsessystem EPP (EuroPaddlePass), der har flere niveauer til både kano og kajak.

Fra 2008 er der dog afholdt DM i havkajak med to discipliner, teknik og grønlandske rul.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jan Nielsen, Naja Riegels: kano- og kajaksport i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=103767