Kickboxing
Kickboxing.
Kickboxing
Af /Ritzau Scanpix.

Kickboxing er en kampsport, hvor det gælder om at uskadeliggøre sin modstander gennem boksning eller spark mod hoved, krop og ben. Sporten opstod i midten af 1970'erne.

Faktaboks

Etymologi

Førsteleddet kommer fra engelsk kick 'sparke'.

Også kendt som

kickboksning

Udøverne af kickboxing er iført korte bukser samt tand- og skridtbeskytter; amatørerne bærer også hjelm. Amatører, som vinder et nærmere specificeret antal kampe, har mulighed for at forsøge sig som professionelle.

De dygtigste kvindelige og mandlige professionelle deltager ved EM og VM i en af 16 vægtklasser. Kampene varer her i tre omgange a to minutter. Sporten er i Danmark organiseret i Dansk Kick- og Thaiboxing Forbund (DKTF), dannet i 2001.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig