Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kendo

Oprindelige forfattere HBon og SAnk Seneste forfatter Redaktionen

kendo, (japansk 'sværdets vej'), japansk sværdfægtekunst, der oprindelig stammer fra samuraiernes krigeruddannelse, men som i dag dyrkes som zenbuddhistisk livsfilosofi. I tekniktræning anvendes ved de højeste bæltegrader det oprindelige jernsværd, katana, mens det store flertal af udøvere anvender en efterligning, bokuto, som regel udført i egetræ, eller et bambussværd, shinai, som også bruges i kamp. I kendo bæres en gi, som er en stærk, vævet bomuldsoverdel, og en hakama, der når fra livet og ned til fødderne og enten består af meget brede, foldede bukser eller har form som et skørt. Som beskyttelse bæres hjelm med ansigtsgitter, lange handsker samt bryst- og hofteplader.

En kendokamp varer normalt fem minutter, og der anvendes tre teknikker: hug, stød og parader. Der angribes mod hoved, håndled, overkrop og hals. Angrebet skal gennemføres som et koncentreret energiudbrud, der udtrykkes i et højt råb, kiai. Kendo er især udbredt i Japan, men siden 1970 er der blevet afholdt VM. I 2005 er der fem foreninger i Danmark med i alt ca. 150 udøvere. Se også budo.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Bonde, Steen Ankerdal: kendo i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=105509