Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

skøjteløb

Oprindelig forfatter OBT Seneste forfatter Redaktionen

DM i kunstskøjteløb 2010, Emma Andersen fra Esbjerg Skøjteklub.

DM i kunstskøjteløb 2010, Emma Andersen fra Esbjerg Skøjteklub.

skøjteløb, bevægelse på is ved hjælp af skøjter, udendørs på tilfrosne søer, vandløb eller kunstfrosne skøjtebaner, indendørs i skøjtehaller med kunstis.

Skøjteløb dyrkes som fritidsfornøjelse og motion eller som sport og showdisciplin. Skøjtesport omfatter kunstskøjteløb og hurtigløb.

I Danmark er 19 klubber med i alt ca. 2000 medlemmer (2016) tilsluttet Dansk Skøjte Union (stiftet 1912) og International Skating Union (stiftet 1892).

Annonce

Kunstskøjteløb

Konkurrencedisciplinerne er sololøb, parløb, isdans og formationsløb. I dem alle drejer det sig om at vise den højeste grad af atletisk, teknisk og kunstnerisk skøjtefærdighed til musik. Der anvendes særlige kunstløbsskøjter med svagt buede, hulslebne klinger, så man kan lave kurver og figurer, og takker ved tåspidsen som afsæt til spring. Hulslibningen giver to skarpe sideskær, og i kunstskøjteløb løbes altid på et af disse skær, aldrig på hele klingen.

Sololøbets konkurrencer omfatter et kortprogram (2 min 50 s) og et friløbsprogram (4 min for kvinder, 4 min 30 s for mænd), begge koreograferet af løberen selv til selvvalgt musik. Kortprogrammet skal indeholde nærmere bestemte elementer.

Forskellig typer skøjter og skær til skøjteløb.

Forskellig typer skøjter og skær til skøjteløb.

I friløbsprogrammet kan løberen frit vise det fulde omfang af sin skøjtemæssige og kunstneriske kunnen. I begge giver dommerne points for dels sværhedsgraden og kvaliteten af de enkelte elementer, dels den kunstneriske kvalitet i præsentationen af det samlede program. Vinderen er den, som opnår det højeste totale pointtal for begge programmer tilsammen.

De skøjtetekniske elementer, der indgår, er trin, spring og piruetter. Springene axel-paulsen, salchow, loop, tå-loop, flip og lutz skelnes fra hinanden bl.a. ved, om opspring sker forlæns eller baglæns, og om der landes på samme skær og fod som opspringet. De kan udføres som enkelt-, tredobbelt-, eller firdobbeltspring, alt efter antallet af omdrejninger i luften. Første DM afholdtes 1909 (damer 1912), VM 1896 (damer 1906), OL 1908.

Parløb løbes som sololøb, men af mand og kvinde med harmonisk afstemte bevægelser og elementer. Særlige parløbselementer er løft, par-piruetter (fx dødsspiral) og kastespring. Første DM afholdtes 1912, VM 1908, OL 1908.

Isdans består af kunstløbets trin og skær udviklet til glidende, rytmiske dansetrin for par. Der gælder særlige regler for spring, løft og piruetter. Konkurrencerne består af to obligatoriske danse med samme trinforløb og musik for alle, én originaldans til opgivet rytme, men frit valgt musik og trinforløb samt én fri dans.

Som i sololøb gives der points for dels det tekniske indhold, dels den kunstneriske præsentation. DM afholdtes første gang i 1964, VM i 1952 og OL i 1976.

Formationsløb er en konkurrencedisciplin for hold på 12-24 løbere, der som en afstemt helhed udfolder sig på isen i forskellige formationer som fx cirkel, linje, blok, hjul eller passage. Der løbes et kortprogram og et friløbsprogram til musik. Der bedømmes efter teknisk sværhedsgrad samt tempo og synkronitet i udførelsen. Første DM afholdtes i 1988, mens VM første gang afholdtes i 2000.

Hurtigløb

løbes på skøjter med lange, fladslebne klinger. I internationale hurtigløbskonkurrencer bruges udelukkende klapskøjter, dvs. skøjter, der alene er fastgjort fortil på støvlen. Der konkurreres om bedste tid på distancerne 500, 1000, 1500, 5000 og 10.000 m. Deltagerne løber to ad gangen på en 400 m rundbane. Verdensrekorden på 500 m (2015) er 33,98 s for herrer, 36,36 s for kvinder (2013).

Første VM afholdtes 1893 (kvinder 1936), første OL 1924 (kvinder 1960). DM blev afholdt 14 gange i tiden 1909-56. Anlægget af flere udendørs kunstisbaner efter år 2000 har medført en fornyet udvikling af hurtigløbssporten, så der i 2006 påny kunne afholdes DM.

Kortbaneløb (short track) afvikles indendørs på ishockeybaner. Der løbes i heats med fire i hvert, hvor de to bedste går videre til næste runde. Distancerne er 500, 1000, 1500 og 3000 m. Første VM afholdtes 1981, første OL 1992.

Historie

Der er fundet skøjter af dyreknogler fra ca. 3000 f.Kr. i Slovakiet, 2000 f.Kr. i Schweiz og 400-600 e.Kr. i Danmark (Bornholm). Fra vikingetiden findes mange benskøjter. En tidlig skriftlig beretning findes i en bog fra 1174, der bl.a. omtaler skøjteløb som militær træning på Themsen i London.

Det vistnok ældste billede af skøjteløb er et nederlandsk træsnit fra 1498, der viser skøjteløbets helgens, Lydwinas, fald på isen med metalskøjter i 1395. Skøjter med metalklinge begyndte at afløse benskøjterne i Holland fra 1200-t. og i Skandinavien fra 1500-t.

Skøjteløb kendtes oprindelig som transport, senere som folkelig fornøjelse, selskabeligt samvær og uformelle konkurrencer. Verdens første skøjteklub er Edinburghs fra 1642. Nutidens kunstløbsstil er grundlagt af amerikaneren Jackson Haines (1840-76), som turnerede i Europa i årene omkring 1870.

DM i kunstskøjteløb 2010, Emma Andersen fra Esbjerg Skøjteklub.

DM i kunstskøjteløb 2010, Emma Andersen fra Esbjerg Skøjteklub.

I Danmark førte hans opvisninger 1865-66 til oprettelsen af landets første skøjteklub, Kjøbenhavns Skøjteløberforening, i 1869. Foreningen fik bane på Peblingesøen, hvor den opførte den endnu bestående Søpavillon som klubhus og restaurant. Verdens første kunstisbane åbnedes i London i 1876, Danmarks i Esbjerg og København (Østerbro) i 1959. Første danske overdækkede skøjtehal er Rødovres (1962); der er i 17 i hele landet (2009).

Legendestatus i dansk skøjtehistorie opnåede Per Cock-Clausen (1912-2002) som ubesejret Danmarksmester i sololøb 1940-63. De fornemste internationale resultater er i kunstskøjteløb præsteret af Michael Tyllesen (f. 1973, fem gange dansk mester 1992-97), bl.a. ved en sjetteplads ved EM (1993) og en niendeplads ved OL (1998).

I hurtigløb blev Kurt Stille (f. 1934, dansk mester 1954 og 1956) kendt, bl.a. ved en niendeplads på 10.000 m ved OL 1964 og en syvendeplads i 5000 m ved VM samme år.

I 2010 blev Cathrine Grage (f. 13.10.1976) Danmarks første kvindelige deltager i hurtigløb ved et vinter-OL, da hun stillede op i 3000 og 5000 m i Vancouver. Hun har desuden sat 61 danske rekorder på samtlige skøjtedistancer, hvilket tillige er dansk rekord for flest antal sportsrekorder (2011).

Se også ishockey og rulleskøjter.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole B. Thomsen: skøjteløb i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=160838