Viborg HK, dansk håndboldklub, stiftet 1936 som Idrætsklubben Viborg. Klubben fik i 1939 navnet Håndboldklubben Viborg og førte i mange år en tilværelse i de lavere rækker.

I sæsonen 1988/89 lykkedes det imidlertid Viborg HK's damehold at rykke op i landets bedste række med Ulrik Wilbek som træner, og siden har holdet ligget i toppen af dansk kvindehåndbold med 14 DM-guld og ti vundne pokalturneringer. Internationalt har holdet vundet EHF Cuppen 1994, 1998 og 2004 og mesterholdsturneringen Champions League 2006, 2009 og 2010. Blandet de dominerende spillere gennem årene kan blandt mange andre nævnes Anja Andersen og Anette Hoffmann.

Klubbens herrehold rykkede først op i den bedste række 1998/99 og bedste resultat har hidtil været DM-sølv i 2007 og en vundet pokalturnering i 2000. Økonomisk har herreholdet imidlertid været en hæmsko for klubben, og i sæsonen 2009/10 blev budgettet for herreholdet reduceret kraftigt.

Viborg HK har hjemmebane i Viborg Stadionhal, der har plads til maks. 3000 tilskuere.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig