Faktaboks

Jan Pytlick
Født
5. juni 1967
Jan Pytlick
Jan Pytlick under OL-finalen mellem Danmark og Ungarn i 2000. Danmark vandt 31-27. Til højre ses Camilla Andersen.
Jan Pytlick
Af /Ritzau Scanpix.

Jan Pytlick er en dansk håndboldtræner, der bl.a. har været landstræner for det danske kvindelandshold. Jan Pytlick er far til håndboldspilleren Simon Pytlick.

Jan Pytlicks karriere

Jan Pytlick spillede ungdomshåndbold i GOG, men måtte som 19-årig indstille den aktive karriere pga. en skade. I stedet førte han som træner både GOG's herrer og damer til flere danmarksmesterskaber, inden han blev træner for det danske kvindelandshold i 1998.

Med Jan Pytlick som træner vandt det danske kvindelandshold guld ved De Olympiske Lege i både 2000 og 2004 og ved EM i 2002 samt sølv ved EM i 1998 og 2004. Han stoppede i 2005, men overtog ansvaret for kvindelandsholdet igen i perioden 2007-2014, hvor det blev til VM-bronze i 2013.

Pytlick var efterfølgende træner for bl.a. Odense Håndbold og SønderjyskE Håndbold, inden han i august 2022 blev landstræner for det saudiarabiske herrelandshold, som han bl.a. stod i spidsen for under VM i 2023. Han stoppede som landstræner i april 2023.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig