• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

håndbold

Oprindelig forfatter MAnd Seneste forfatter Redaktionen

Håndbold. Danmarks kvindelandshold lader sig hylde efter i 1996 at have genvundet EM. Fra venstre: Susanne Munk Lauritsen, Lene Rantala, Gitte Sunesen, Anne Dorthe Tanderup, Anja Byrial Hansen, Anja Andersen, Anette Hoffmann, Heidi Astrup, Tina Bøttzau, Gitte Madsen, Kristine Andersen, Mette Vestergaard, Marianne Florman, Tonje Kjærgaard, Camilla Andersen og anfører Janne Kolling.

Håndbold. Danmarks kvindelandshold lader sig hylde efter i 1996 at have genvundet EM. Fra venstre: Susanne Munk Lauritsen, Lene Rantala, Gitte Sunesen, Anne Dorthe Tanderup, Anja Byrial Hansen, Anja Andersen, Anette Hoffmann, Heidi Astrup, Tina Bøttzau, Gitte Madsen, Kristine Andersen, Mette Vestergaard, Marianne Florman, Tonje Kjærgaard, Camilla Andersen og anfører Janne Kolling.

håndbold, indendørs boldspil mellem to hold a syv spillere inkl. målvogter. Hvert hold må desuden højst have fem udskiftningsspillere.

Der eksisterer også to udendørs former for håndbold, dels et spil med 11 spillere på hvert hold, dels et spil på en mindre bane, hvor der er syv spillere på hvert hold.

Formålet er at score flest mål, og angriberne afleverer eller dribler med hænderne, indtil der opstår en mulighed for skud på mål. Bolden består af et læder- eller kunststofhylster og skal i oppumpet tilstand være kugleformet.

Annonce

Regler

Spillerne må kaste, gribe, stoppe, støde, slå eller bokse bolden vha. hænder, arme, krop, lår og knæ, og de må fastholde den i indtil tre sekunder samt bevæge sig højst tre skridt med bolden fastholdt. Hvis et hold ikke forsøger at etablere et angreb eller skyde på mål, dømmes passivt spil, som straffes med frikast til modstanderholdet.

Fysisk kontakt mellem spillerne er tilladt i håndbold. Hænder og arme må benyttes til at erobre bolden, og man må spærre for en modspiller med kroppen, også når denne ikke har bolden. Derimod er det forbudt at spærre eller blokere for en modspiller med arme, hænder eller ben, at skubbe eller trænge modspilleren ind i målfeltet og at rive eller slå bolden væk fra vedkommende.

Det er heller ikke tilladt at omklamre og fastholde en modspiller, at skubbe til vedkommende, at løbe eller springe ind i en modspiller (angrebsfejl), at spænde ben, at slå eller på anden måde bringe en modspiller i fare. Ved regelovertrædelser dømmes enten frikast eller straffekast.

Hvis overtrædelsen retter sig direkte mod modspilleren, gives der en advarsel eller en udvisning på to minutters spilletid. Grovere overtrædelser eller grov usportslig optræden straffes med diskvalifikation eller bortvisning.

Spilletiden er for både dame- og herrehold med spillere over 18 år 2×30 minutter med 10 minutters pause; spilletiden i børne- og ungdomsspillernes kampe er kortere.

Håndbold indeholder mange kvaliteter både som pædagogisk middel i idrætsundervisningen og som idrætsgren i fritiden. Reglerne om fysisk kontakt tillader ikke voldelig adfærd, men de lægger op til, at den enkelte spiller tænker og handler offensivt, aggressivt og konstruktivt, fx er spærringer af en modspiller med kroppen, tacklinger og bolderobringer naturlige elementer i spillet.

En anden af spillets positive kvaliteter, der stemmer fint overens med børns fysiske og erkendelsesmæssige udvikling, er, at spillets tekniske elementer som fx at kaste, at gribe eller at aflevere er forholdsvis ukomplicerede.

Mange børn og især nybegyndere blandt unge og voksne finder imidlertid spillet særdeles vanskeligt. Det skyldes flere forhold. For det første er det pga. reglerne svært for mange begyndere at få succes med et af de mest fascinerende elementer i holdboldspil, nemlig at skyde på mål. I håndbold kræver dette en vis fysisk styrke, tekniske færdigheder samt mod til at forsøge at score mål. For det andet er målfelterne med til at begrænse den enkelte spiller og holdets taktiske bevægelses- og boldmønstre.

Håndboldspillet er i langt højere grad end andre holdboldspil retningsbestemt. Dette medfører, at det dels er vanskeligt at bevæge sig på mere end én måde på banen, hvis det skal blive til spil, dels at der må etableres en relativt fast arbejdsfordeling mellem spillerne.

Historie og udvikling

Håndbold blev opfundet i Danmark i slutningen af 1800-t. Løjtnant og lærer Rasmus Nicolai Ernst (1872-1937) i Nyborg udarbejdede i 1897 regler til et håndboldspil, men det er kaptajn i artilleriet (senere oberstløjtnant) Holger Nielsen (1866-1955), der oftest sættes i forbindelse med håndboldspillets oprindelse og udbredelse.

Som gymnastiklærer på Ordrup Latin- og Realskole (senere Ordrup Gymnasium) havde Holger Nielsen i 1898 forbudt sine skoleelever at sparke til bolden, inden han kom til time, men som en konsekvens heraf opstod der blandt drengene en boldleg, hvor udelukkende hænderne blev benyttet.

Håndbold blev i 1903 demonstreret ved et idrætsstævne på Cykelbanen i Ordrup, i 1904 blev det spillet i forbindelse med et skoleidrætsstævne i Randers, og i 1906 udgav Holger Nielsen det første regelsæt om håndbold, Vejledning i Haandbold. Året efter blev den første egentlige kamp spillet i Helsingør mellem Ordrup Latin- og Realskole og Helsingør Højere Almenskole, hvor R.N. Ernst på det tidspunkt var ansat som gymnastiklærer.

11-mandsspillet blev omkring 1916-18 af idrætspædagogen Frederik Knudsen udviklet til et indendørs spil med egne regler for skolebørn. I årene inden og umiddelbart efter 1. Verdenskrig blev håndbold dog kun i et mindre omfang spillet på danske skoler og ved skoleidrætsstævner. Spillets regler var konstrueret af mænd, og håndbold blev primært spillet af drenge og mænd.

Allerede fra begyndelsen blev spillet imidlertid opfattet som velegnet til piger, dog med mindre justeringer af reglerne. I 1917 skabtes i Berlin de første tyske 11-mandsregler for kvinder. I 1923 blev reglerne ens for begge køn. I denne periode blev håndbold som turnerings- og udendørsspil især udformet i Tyskland, hvor såvel kvinder som mænd tog spillet op.

Siden spillets introduktion er reglerne blevet ændret meget. De første regler for spillet byggede på princippet om størst mulig udfoldelse under den enkelte spillers ansvar. Efterhånden som spillet blev mere og mere anvendt som indendørsspil, måtte der indføres forskellige regelændringer, dels for at beskytte inventar og dels for at begrænse risikoen for spillerskader.

Gennem de mange regeltilføjelser blev ansvaret for spillets korrekte gennemførelse overført fra spillerne til dommere og tidtagere. Hermed gled også de pædagogiske grundidéer om stor bevægelsesfrihed under spillernes eget ansvar ud, og de bærende elementer blev i stedet fysisk kontakt, tempo, konkurrence og underholdning.

Ulrik Wilbek. En glad træner fejrer sejren over Slovenien ved EM for herrer i Norge i 2008.

Ulrik Wilbek. En glad træner fejrer sejren over Slovenien ved EM for herrer i Norge i 2008.

Håndboldspillet bredte sig fra skolerne til foreningerne. I begyndelsen af 1930'erne fik håndbold for alvor sit gennembrud i Danmark, og i 1933 skabtes et fælles internationalt regelsæt, som svarer til spillets nuværende form. Håndboldens organisationer er både internationalt og i Danmark udgået fra atletik.

Det første internationale håndboldforbund, International Amateur Handball Federation, IAHF, blev stiftet på det internationale atletikforbunds kongres i 1928 i forbindelse med De Olympiske Lege i Amsterdam, primært med det formål at udarbejde ensartede regler for mark- og salhåndbold. Det nazistisk styrede forbund IAHF blev afløst ved et stiftende møde i København i 1946 af det nuværende International Handball Federation.

I Danmark blev håndboldspillet fra 1931 organiseret under en særlig afdeling af Dansk Atletik Forbund frem til stiftelsen af Dansk Håndbold Forbund, DHF, i 1935. Både blandt kvinder og mænd vandt spillet stor udbredelse i foreningerne på landet og i byklubberne. Begge køn spillede såvel indendørs som udendørs håndbold.

I Danmark fik syvmandsspillet allerede i 1930'erne den største gennemslagskraft, sandsynligvis fordi dette spil var hurtigere, mere afvekslende og teknisk betonet, mere overskueligt og publikumsvenligt. Efterhånden blev det også facilitetsmæssigt lettere at komme til at spille indendørs i gymnastiksale og senere i forskellige typer af haller.

Siden 1937-38 er der blevet afholdt DM, de første år dog kun med hold fra øerne. Først i sæsonen 1946-47 blev der afviklet et DM for mænd med deltagelse fra hele landet; fra 1965-66 for kvinder.

Udendørs 11-mandsspil (markhåndbold), der blev spillet på en almindelig fodboldbane, målcirkler med radius på 11 m og fri dribling, var specielt populært i 1950'erne. Der blev afholdt DM 1947-59 i 11-mandsspillet; det sidste udendørs DM i syv-mandsspillet blev afviklet i 1972.

håndbold (VM- og OL-vindere)
Verdensmesterskaber
HERRER
1938Tyskland
1954Sverige
1958Sverige
1961Rumænien
1964Rumænien
1967Tjekkoslovakiet
1970Rumænien
1974Rumænien
1978Vesttyskland
1982Sovjetunionen
1986Jugoslavien
1990Sverige
1993Rusland
1995Frankrig
1997Rusland
1999Sverige
2001Frankrig
2003Kroatien
2005Spanien
2007Tyskland
2009Frankrig
2011Frankrig
2013Spanien
2015Frankrig
DAMER
1957Tjekkoslovakiet
1962Rumænien
1965Ungarn
1971Østtyskland
1973Jugoslavien
1975Østtyskland
1978Østtyskland
1982Sovjetunionen
1986Sovjetunionen
1990Sovjetunionen
1993Tyskland
1995Korea
1997Danmark
1999Norge
2001Rusland
2003Frankrig
2005Rusland
2007Rusland
2009Rusland
2011Norge
2013Brasilien
2015Norge
Olympiske mesterskaber
HERRER
1936Tyskland
1972Jugoslavien
1976Sovjetunionen
1980Østtyskland
1984Jugoslavien
1988Sovjetunionen
1992SNG
1996Kroatien
2000Rusland
2004Kroatien
2008Frankrig
2012Frankrig
2016Danmark
DAMER
1976Sovjetunionen
1980Sovjetunionen
1984Jugoslavien
1988Sydkorea
1992Korea
1996Danmark
2000Danmark
2004Danmark
2008Norge
2012Norge
2016Rusland

Efter 2. Verdenskrig voksede antallet af organiserede håndboldspillere under DHF og nåede sit højdepunkt med mere end 163.000 aktive i 1985. Af disse var næsten 100.000 børne- og ungdomsspillere.

Håndbold er i Danmark organiseret under flere organisationer, bl.a. DGI, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, og Dansk Firmaidræts Forbund, DFIF.

Langt de fleste håndboldspillere er dog organiseret under Dansk Håndbold Forbund, der er det næststørste specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund, DIF.

Internationale mesterskaber

Håndbold blev introduceret i olympisk sammenhæng ved en opvisningskamp ved OL i 1928. I 1936 kom 11-mandsspillet på programmet, men gled ud igen efter denne ene gang.

Ved OL i 1952 blev der spillet en opvisningskamp mellem Danmark og Sverige, men først i 1972 blev håndbold en permanent disciplin i form af syvmands indendørs håndbold for mænd.

Håndbold for kvinder blev en olympisk disciplin i 1976. Det første VM, såvel i markhåndbold som indendørs syvmandsspil for mænd, blev afviklet i 1938 i Tyskland.

Det første udendørs VM for kvinder blev spillet i 1949, mens det første VM blev afviklet indendørs i 1962. I 1994 blev der for første gang spillet om Europamesterskaberne for landshold såvel for kvinder som for mænd.

At håndbold siden 1990'erne er blandt de mest populære holdspil i Danmark, skyldes dog først og fremmest kvindelandsholdets store triumfer. Holdet blev kåret som Årets Sportsnavn i 1993, da de vandt VM-sølv i Norge, og i 1994, da de vandt EM i Tyskland.

Disse resultater blev fulgt op med det første olympiske mesterskab og EM-guld i 1996 samt VM-guld i 1997. Trods trænerskifte i 1998 og udskiftninger på holdet fortsatte succesen med OL-guld i 2000, EM-guld i 2002 og for tredje gang i træk OL-guld i 2004.

Også på klubplan er det blevet til en række europæiske mesterskaber i kvindehåndbold, Bl.a. Viborg HK's Champions League-sejr i 2006.

Håndbold har været domineret af europæiske nationer, især de østeuropæiske. Hos mændene har europæiske nationer haft monopol på såvel verdensmesterskaber som olympiske mesterskaber.

Også hos kvinderne har VM været et rent europæisk anliggende, indtil Sydkorea i 1995 blev verdensmester. Sydkorea havde forinden vundet OL-guld i 1988 og 1992.

Siden det første VM blev afholdt i 1938 i Tyskland, har danske landshold, både på senior- og ungdomsplan, opnået mange gode placeringer. Nævnes kan herrelandsholdets VM-sølvmedalje i 1967. Med Ulrik Wilbek som træner (2005-14) fik herrelandsholdet gode resultater ved EM og VM: EM-guld i 2008 og 2012, EM-sølv i 2014, VM-sølv i 2011 og 2013. Efter et trænerskifte til Guðmundur Guðmundsson (f. 1960) i 2014 opnåede holdet OL-guld i 2016.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Andersen: håndbold i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 2. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=95669