konkurrencegymnastik

Idrætsgymnastik er konkurrenceudgaven af redskabsgymnastikken. I Danmark blev idrætsgymnastik for mænd introduceret i 1870'erne. I begyndelsen konkurrerede de forskellige byforeninger i de øvelser, som de kunne blive enige om, og som de havde mulighed for at træne i. Det var først i forbindelse med stiftelsen af DGF i 1899, at man begyndte at indføre systematiserede regler. Kvindelig idrætsgymnastik blev først optaget i DGF i slutningen af 1950'erne.

Siden 1952 har der været afholdt internationale konkurrencer i mandlig og kvindelig idrætsgymnastik, for mænd i disciplinerne gulv, bensving, ringe, hest, parallel barre og reck, for kvinder i disciplinerne hest, forskudt barre, bom og gulv.

Idrætsgymnastik forudsætter stor smidighed, styrke, koordinationsevne og kropsspænding, hvis man skal opnå den fornødne sikkerhed og præcision. Øvelserne er sammensat af bevægelseselementer som rotationer, afsæt, sving og balance.

Idrætsgymnastikken er i stadig forandring. Forbedrede redskaber giver fornyede muligheder for udvikling af teknik og momenter, og samtidig forældes gamle momenter. Disse strømninger spreder sig hastigt på det uformelle plan blandt gymnaster og trænere, og senere optages ændringerne formelt i bedømmelsesreglementerne.

Gennem denne dynamik opstår nye momenter med en øget sværhedsgrad, hvilket på eliteniveau stiller krav om øget træning. Desuden er gymnasternes kropslige dimensioner blevet en afgørende faktor. Er man lille og let, har man fx de bedste forudsætninger for at beherske momenter, der indebærer mange rotationer, og alt andet lige har man en styrkemæssig fordel.

I internationale konkurrencer bedømmes øvelserne af seks dommere; gymnastens endelige karakter beregnes som gennemsnittet af de fire midterste af de seks karakterer. Idealet inden for idrætsgymnastikken er at mestre den enkelte øvelse med kontrol og sikkerhed, og jo sværere øvelse, desto bedre.

Dette afspejles tydeligt i bedømmelsen, hvor gymnasterne vurderes ud fra både udførelse og æstetik (korrekt kropsholdning, strakte knæ og vriste, øvelsens rytme, stort bevægelsesudslag, sikre landinger) samt øvelsernes sværhedsgrad.

Ud over de generelle krav gælder for hver enkelt disciplin nogle specielle krav, som er med til at opretholde disciplinernes særkende. For reckøvelserne gælder fx, at de udelukkende må indeholde svingbevægelser.

Læs videre om rytmisk sportsgymnastik, læs om opvisningsgymnastik eller om gymnastikkens historie.