Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

konkurrencegymnastik

Oprindelig forfatter EWH Seneste forfatter Redaktionen

Gymnastik. Den rumænske gymnast Nadia Comăneci fik ved OL i 1976 syv gange topkarakteren 10.

Gymnastik. Den rumænske gymnast Nadia Comăneci fik ved OL i 1976 syv gange topkarakteren 10.

En lang række gymnastikformer har siden sent i 1800-t indgået i konkurrencer.

Idrætsgymnastik

Idrætsgymnastik er konkurrenceudgaven af redskabsgymnastikken. I Danmark blev idrætsgymnastik for mænd introduceret i 1870'erne. I begyndelsen konkurrerede de forskellige byforeninger i de øvelser, som de kunne blive enige om, og som de havde mulighed for at træne i. Det var først i forbindelse med stiftelsen af DGF i 1899, at man begyndte at indføre systematiserede regler. Kvindelig idrætsgymnastik blev først optaget i DGF i slutningen af 1950'erne.

Siden 1952 har der været afholdt internationale konkurrencer i mandlig og kvindelig idrætsgymnastik, for mænd i disciplinerne gulv, bensving, ringe, hest, parallel barre og reck, for kvinder i disciplinerne hest, forskudt barre, bom og gulv.

Annonce

Idrætsgymnastik forudsætter stor smidighed, styrke, koordinationsevne og kropsspænding, hvis man skal opnå den fornødne sikkerhed og præcision. Øvelserne er sammensat af bevægelseselementer som rotationer, afsæt, sving og balance.

Idrætsgymnastikken er i stadig forandring. Forbedrede redskaber giver fornyede muligheder for udvikling af teknik og momenter, og samtidig forældes gamle momenter. Disse strømninger spreder sig hastigt på det uformelle plan blandt gymnaster og trænere, og senere optages ændringerne formelt i bedømmelsesreglementerne.

Gennem denne dynamik opstår nye momenter med en øget sværhedsgrad, hvilket på eliteniveau stiller krav om øget træning. Desuden er gymnasternes kropslige dimensioner blevet en afgørende faktor. Er man lille og let, har man fx de bedste forudsætninger for at beherske momenter, der indebærer mange rotationer, og alt andet lige har man en styrkemæssig fordel.

I internationale konkurrencer bedømmes øvelserne af seks dommere; gymnastens endelige karakter beregnes som gennemsnittet af de fire midterste af de seks karakterer. Idealet inden for idrætsgymnastikken er at mestre den enkelte øvelse med kontrol og sikkerhed, og jo sværere øvelse, desto bedre.

Dette afspejles tydeligt i bedømmelsen, hvor gymnasterne vurderes ud fra både udførelse og æstetik (korrekt kropsholdning, strakte knæ og vriste, øvelsens rytme, stort bevægelsesudslag, sikre landinger) samt øvelsernes sværhedsgrad.

Ud over de generelle krav gælder for hver enkelt disciplin nogle specielle krav, som er med til at opretholde disciplinernes særkende. For reckøvelserne gælder fx, at de udelukkende må indeholde svingbevægelser.

Læs videre om rytmisk sportsgymnastik, læs om opvisningsgymnastik eller om gymnastikkens historie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eva Wulff Helge: konkurrencegymnastik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=87463