Faktaboks

Ferenc Puskás

Ferenc Puskás Biro

Født
1. april 1927, Budapest, Ungarn
Død
17. november 2006, Budapest, Ungarn

Ferenc Puskás var en ungarsk fodboldspiller, der spillede 84 landskampe for Ungarn (82 mål) og var med til at vinde OL-guld i 1952 og VM-sølv i 1954.

Efter den sovjetiske invasion af Ungarn i 1956 slog han sig ned i Spanien, hvor han i årene 1958-1965 spillede for Real Madrid CF (Europa Cup-vinder 1960) og deltog i fire landskampe for Spanien.

Ferenc Puskás var en stor strateg og tekniker og en farlig venstrebensskytte. I 1993 blev han landstræner i Ungarn, men ophørte med det efter blot fire kampe.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig