Beşiktaş' logo

Beşiktaş' logo.

Beşiktaş JK er en tyrkisk fodboldklub, der blev stiftet i 1903 i Beşiktaş-distriktet i den europæiske del af Istanbul. Beşiktaş regnes for en af de tre store fodboldklubber i Tyrkiet ved siden af Fenerbahçe SK og Galatasaray SK.

Faktaboks

Også kendt som

Beşiktaş Jimnastik Kulübü; Beşiktaş Gymnastics Club

Beşiktaş' resultater i Tyrkiet

Klubben begyndte som en forening for bl.a. gymnastik og brydning, men i 1911 blev fodbold føjet til programmet, og i 1918 vandt Beşiktaş JK sit første mesterskab i den lokale Istanbul-liga. Klubben vandt siden i alt 15 mesterskaber i denne liga, inden der blev dannet en landsdækkende liga i 1959. Her har Beşiktaş JK formået at vinde i alt 16 nationale mesterskaber, senest i 2021, og desuden har klubben vundet den tyrkiske pokalturnering Türkiye Kupası i alt 10 gange, senest i 2021.

  • Tyrkisk mester (16): 1957, 1958, 1960, 1966, 1967, 1982, 1986, 1990, 1991, 1992, 1995, 2003, 2009, 2016, 2017, 2021
  • Pokalvinder (10): 1975, 1989, 1990, 1994, 1998, 2006, 2007, 2009, 2011, 2021

Europæiske resultater

På europæisk plan blev klubben i 1960 den første tyrkiske klub, der deltog i Europa Cuppen, og de hidtil bedste resultater har været kvartfinalepladser i Europa Cuppen for mesterhold i 1987 samt i UEFA Cuppen i 2003 og 2017.

Hjemmebane

Beşiktaş JK har hjemmebane på Vodafone Arena, der stod færdig i 2016. Det har plads til næsten 42.000 tilskuere og er bygget på grunden, hvor BJK Inönü Stadı med plads til 32.086 tilskuere tidligere lå.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig