VfB Stuttgart er en tysk fodboldklub, der blev stiftet 1893 i Stuttgart som Fußballverein 1893 Stuttgart. I 1912 fusionerede klubben med den nærliggende rugbyklub Kronen-Club Cannstatt under navnet Verein für Bewegungsspiele 1893 e.V. Stuttgart, der siden blev ændret til det nuværende.

Faktaboks

Også kendt som

Verein für Bewegungsspiele Stuttgart 1893 e.V

VfB Stuttgarts resultater

Klubben vandt sit første tyske mesterskab i 1950 og har siden gentaget bedriften i 1952, 1984, 1992 og 2007. Desuden har VfB Stuttgart vundet den tyske pokaltitel i 1954, 1958 og 1997.

  • Tysk mester (5): 1950, 1952, 1984, 1992, 2007
  • Tysk pokalvinder (3): 1954, 1958, 1997

På europæisk plan har klubben været i finalen i UEFA Cuppen i 1989 og Europa Cuppen for pokalvindere i 1998 samt vundet UEFA Intertoto Cuppen i 2000, 2002 og 2008.

Hjemmebane

VfB Stuttgart har siden 1933 haft hjemmebane på Neckarstadion (nu Mercedes-Benz Arena), der har plads til 52.000 tilskuere. Neckarstadion hed i årene 1993-2008 Gottlieb-Daimler-Stadion, inden det fik sit nuværende navn.

Danske spillere i VfB Stuttgart

Klubben har haft flere danskere i truppen, bl.a. Jesper Grønkjær fra 2005 til 2006, Jon Dahl Tomasson i årene 2005-2007, William Kvist fra 2011 til 2014 og Jacob Bruun Larsen i 2018.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig