Franz Beckenbauer med tilnavnet Der Kaiser var en tysk fodboldspiller, der på grund af sin tekniske elegance og sit overblik anses for en af verdens bedste spillere nogensinde. Franz Beckenbauer er desuden kendt for at have skabt spillerrollen som libero.
I årene 1965-1977 spillede han 103 landskampe og scorede 14 mål for Vesttyskland, og han var her med til at vinde europamesterskabet i 1972 og verdensmesterskabet i 1974. Franz Beckenbauer blev kåret til Årets Spiller i Europa i både 1972 og 1976.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.