• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ronaldinho

Oprindelig forfatter Löb Seneste forfatter Redaktionen

Ronaldinho (th.); foto fra 2007.

Ronaldinho (th.); foto fra 2007.

Ronaldinho, egl. Ronaldo de Assis Moreira, f. 1980, brasiliansk fodboldspiller. Han blev født i Porto Alegre og indledte sin klubkarriere som ungdomsspiller i Grêmio Foot-Ball Porto Alegrense, som han debuterede for som seniorspiller i 1998.

I 2001 skiftede han til den franske klub Paris Saint-Germain FC, hvor han med sin eminente teknik og legesyge driblinger tiltrak sig de europæiske storklubbers opmærksomhed.

Det blev spanske FC Barcelona, som endte med at købe Ronaldinho i 2003, og her blev han over sine i alt 207 kampe (95 mål) en medvirkende årsag til, at klubben blev spansk mester 2005 og 2006 samt vandt Champions League i 2006. I 2008 skiftede han til den italienske storklub AC Milan, inden han i 2011 underskrev en kontrakt med en af sit hjemlands storklubber, Clube de Regatas do Flamengo. Grundet manglende lønudbetalinger opsagde han dog allerede sin kontrakt i 2012 og skiftede til Atlético Mineiro i Belo Horizonte.

Annonce

Ronaldinho debuterede på det brasilianske landshold i 1999 efter bl.a. at have med til at hjemføre VM for U17-landshold til landet i 1997. Siden var han bl.a. med til at vinde Copa América i 1999 og endelig VM i 2002. Han har desuden deltaget i OL i 2000 og 2008 samt VM i 2006, men blev ikke udtaget til VM i 2010 og 2014.

Ronaldinho blev kåret til verdens bedste fodboldspiller i 2004 og 2005.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Rasmus Löb: Ronaldinho i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. maj 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=152491