Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

New York Cosmos

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

New York Cosmos, nordamerikansk fodboldklub, grdl. 1971 i New York. Klubben gik samme år ind i North American Soccer League (stiftet 1968) og vandt allerede i 1972 det nordamerikanske mesterskab.

Takket være økonomisk støtte fra bl.a. den daværende direktør for Warner Bros., Steve Ross (1927-92), lykkedes det bl.a. at indkøbe stjerner som Pelé i 1975 og Franz Beckenbauer i 1977 til holdet og genvinde mesterskabet i 1977, 1978, 1980 og 1982. Efterhånden viste det sig dog, at den nordamerikanske liga ikke kunne overleve økonomisk, og i 1985 stoppede den, og klubben lukkede.

New York Cosmos havde først hjemmebane på Yankee Stadium, som de delte med baseballholdet New York Yankees, og rykkede siden til Hofstra Stadium (1972-73), Downing Stadium (1974-75), igen Yankee Stadium (1976), inden klubben 1977-84 spillede på Giants Stadium.

Med dannelsen af den nordamerikanske Major Soccer League fra 1993 opstod der planer om at gendanne klubben, hvilket skulle blive tilfældet fra 2011. Som en del af genrejsningen af New York Cosmos er den tidligere franske stjernespiller Eric Cantona blevet ansat som sportschef i klubben.

Annonce

New York Cosmos' officielle hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
New York Cosmos i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=277528