Inter er en italiensk fodboldklub, der blev stiftet i Milano i 1908. Klubben har vundet det italienske mesterskab 19 gange, senest i 2021, og den italienske pokalturnering Coppa Italia otte gange, senest i 2022.

Faktaboks

Også kendt som

Football Club Internazionale di Milano

På europæisk plan har Inter vundet Europa Cuppen for mesterhold i 1964 og 1965, Champions League i 2010 samt UEFA Cuppen i 1991, 1994 og 1998. Desuden har Inter vundet VM for klubhold i 2010.

Klubbens succes i 1960'erne skyldtes bl.a. udviklingen af forsvarssystemet catenaccio (se fodbold) under træneren Helenio Herrera (1910-1997). Klubbens 14. mesterskab blev vundet med tilbagevirkende kraft i juli 2006 i kølvandet på en bestikkelsesskandale, der medførte, at mesterholdet Juventus FC fik frataget titlen.

Inter har haft danskerne Harald Nielsen 1967-68 og Thomas Helveg (f. 1971) 2003-04 i truppen. Fra 2020 til 2021 spillede Christian Eriksen desuden i klubben.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig