Faktaboks

Steven Gerrard

Steven George Gerrard

Født
30. maj 1980
Steven Gerrard, 2018
Steven Gerrard, 2018

Steven Gerrard er en tidligere britisk fodboldspiller. Han blev født i Whiston i Merseyside og begyndte at spille fodbold for Whiston Juniors, inden han som niårig kom på Liverpool FC's fodboldakademi.

I 1998 debuterede Gerrard for Liverpool FC i Premier League, hvor han efter en del tilvænning og skader udviklede sig til en central, alsidig og skudstærk midtbanespiller for den nordengelske traditionsklub, som han bl.a. vandt FA Cuppen i 2001 og 2006, den engelske League Cup i 2001, 2003 og 2012 samt UEFA Cuppen i 2001 og Champions League i 2005 med.

Steven Gerrard er desuden blevet kåret til Årets Fodboldspiller i England i 2007 og 2012 og har otte gange været på Årets Hold i Premier League, senest i 2014.

Han debuterede på det engelske A-landshold i 2000, hvor han nåede at spille 114 kampe (21 mål) før sin sidste kamp for landsholdet i 2014. Gerrard deltog bl.a. ved EM i 2000, 2004 og 2012 samt ved VM i 2006 og 2010.

I 2007 blev Steven Gerrard udnævnt til Member of the Order of the British Empire (MBE).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig