Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Steven Gerrard

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Steven Gerrard, Steven George Gerrard, f. 30.5.1980, britisk fodboldspiller. Steven Gerrard blev født i Whiston i Merseyside og begyndte at spille fodbold for Whiston Juniors, inden han som niårig kom på Liverpool FC's fodboldakademi.

I 1998 debuterede Steven Gerrard for Liverpool FC i Premier League, hvor han efter en del tilvænning og skader udviklede sig til en central, alsidig og skudstærk midtbanespiller for den nordengelske traditionsklub, som han bl.a. har vundet FA Cuppen 2001 og 2006, den engelske League Cup 2001, 2003 og 2012 samt UEFA Cuppen 2001 og Champions League 2005 med.

Steven Gerrard er desuden blevet kåret til Årets Fodboldspiller i England i 2007 og 2012 og har otte gange været på Årets Hold i Premier League, senest i 2014.

Han debuterede på den engelske A-landshold i 2000, hvor han nåede at spille 114 kampe (19 mål) før sin sidste kamp for landsholdet i 2014. Deltog bl.a. ved EM 2000, 2004 og 2012 samt VM 2006 og 2010.

Annonce

I 2007 blev Steven Gerrard udnævnt til Member of the Order of the British Empire (MBE).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Steven Gerrard i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=319446