Portsmouth fans, FA Cup finalen 2010
Portsmouth-fans, FA Cup-finalen 2010.

Portsmouth FC er en engelsk fodboldklub stiftet 1898 i Portsmouth. Klubben har vundet det engelske mesterskab i 1949 og 1950 og FA Cuppen i 1939 og 2008. Portsmouth har siden stiftelsen af klubben haft hjemmebane på Fratton Park, hvor der er plads til ca. 21.000 tilskuere.

Faktaboks

Også kendt som

Portsmouth Football Club, Pompey, Skates

Efter syv sæsoner i Premier League blev klubben maj 2010 sat under administration pga. store økonomiske problemer og dømt til nedrykning til Englands næstbedste række, Football League, fra sæsonen 2010/11. På trods af det lykkedes det klubben at spille sig i FA Cup-finalen 2010, som de dog tabte 0-1 til Chelsea FC. Senere er klubben rykket yderligere ned i rækkerne.

Portsmouth FC har haft danskerne Bjørn Kristensen (f. 1963) 1993-95, Thomas Thøgersen (f. 1968) 1998-2002 og Brian Priske (f. 1977) 2005-06 i truppen.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig