Superligaen er den bedste række i fodbold for herrer under DBU. Ligaen blev grundlagt i 1991. Før dette hed den bedste række 1. division, et navn, som efter oprettelsen af Superligaen bæres af den næstbedste række. F.C. København har vundet Superligaen 15 gange, mens Brøndby er endt som nummer et i alt 7 gange (pr. 2023).

Antal hold i Superligaen

I de første sæsoner blev mesterskabet afgjort via et slutspil mellem 10 hold. Fra sæsonen 1995/1996 til og med sæsonen 2015/2016 var der 12 hold i Superligaen. I de næste fire sæsoner var der 14 hold i ligaen, og siden sæsonen 2020/2021 har der igen været 12 hold.

Superligaens struktur

I grundspillet møder alle 12 hold hinanden ude og hjemme (22 runder), og herefter fortsætter nr. 1-6 i mesterskabsspillet, mens nr. 7-12 spiller i kvalifikationsspillet. Alle point og mål fra grundspillet tages med videre til mesterskabsspillet og kvalifikationsspillet, og herefter spilles 10 runder. Det hold i mesterskabsspillet, der har flest point efter 32 runder, er danmarksmester. De to hold med færrest point efter kvalifikationsspillet (nr. 11 og nr. 12) rykker direkte ned i 1. division.

Sponsorer

Superligaen har haft forskellige navnesponsorater, således Coca-Cola Ligaen i sæsonen 1995/1996, Faxe Kondi Ligaen 1996-2001, SAS Ligaen 2001-2010, Alka Superligaen 2015-2019 og fra 2019 3F Superligaen. I perioder uden sponsor har turneringen blot heddet Superligaen.

Vindere af Superligaen

År Vinder
2023 F.C. København
2022 F.C. København
2021 Brøndby IF
2020 FC Midtjylland
2019 F.C. København
2018 FC Midtjylland
2017 F.C. København
2016 F.C. København
2015 FC Midtjylland
2014 AaB
2013 F.C. København
2012
2011 F.C. København
2010 F.C. København
2009 F.C. København
2008 AaB
2007 F.C. København
2006 F.C. København
2005 Brøndby IF
2004 F.C. København
2003 F.C. København
2002 Brøndby IF
2001 F.C. København
2000
Herfølge Boldklub
1999 AaB
1998 Brøndby IF
1997 Brøndby IF
1996 Brøndby IF
1995 AaB
1994 Silkeborg IF
1993 F.C. København
1992 Lyngby Boldklub
1991 Brøndby IF

Mesterskaber fordelt på klubber

I alt otte forskellige klubber har i tidens løb vundet Superligaen:

Vinder År
F.C. København 1993, 2001, 2003, 2004, 2006, 2007, 2009, 2010, 2011, 2013, 2016, 2017, 2019, 2022, 2023
Brøndby IF 1991, 1996, 1997, 1998, 2002, 2005, 2021
AaB 1995, 1999, 2008, 2014
FC Midtjylland 2015, 2018, 2020
Lyngby FC 1992
Silkeborg IF 1994
Herfølge BK 2000
FC Nordsjælland 2012

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig