Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

FC Nordsjælland

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

FC Nordsjælland vandt 2012 DM-guld efter at have besejret AC Horsens 3-0 i sæsonens sidste kamp den 23.5.2012 på hjemmebanen Farum Park foran et udsolgt stadion med 10.300 tilskuere.

FC Nordsjælland vandt 2012 DM-guld efter at have besejret AC Horsens 3-0 i sæsonens sidste kamp den 23.5.2012 på hjemmebanen Farum Park foran et udsolgt stadion med 10.300 tilskuere.

FC Nordsjælland, Football Club Nordsjælland, dansk fodboldklub, stiftet 2003. Klubben udspringer af Farum BK, der blev stiftet 1991 ved en sammenlægning af Farum Idrætsklub og Stavnsholt Boldklub.

I 1998 blev der indført kontraktfodbold i klubben under navnet Farum Boldklub A/S, da det bedste herrehold rykkede op i divisionsrækkerne. Klubben rykkede herefter sæsonen 2001-02 op i Superligaen og fik allerede året efter bronzemedaljer under træner Christian Andersens (f. 1944) ledelse.

I 2003 blev FC Nordsjælland stiftet som selvstændig klub med afsæt i divisionsfodbolden i Farum Boldklub ud fra et ønske om at lægge afstand til Farumsagen og tidl. borgmester Peter Brixtofte og Farum Kommunes transaktioner omkring Farum Boldklub.

Annonce

Det lykkedes efterfølgende FC Nordsjælland at forblive i Superligaen, og i 2008 spillede klubben bl.a. UEFA Cup, hvor man dog blev slået ud af den græske klub Olympiakos FC. I 2010 vandt FC Nordsjælland landspokalturneringen Ekstra Bladet Cup med 2-0 over FC Midtjylland. En sejr der blev gentaget i 2011, hvor FC Midtjylland igen blev besejret, denne gang med 3-2.

Foto af tribunen på Farum Park den 23.5.2012, da FC Nordsjælland vandt 3-0 over AC Horsens og dermed sikrede sig klubbens første danske mesterskab nogensinde.

Foto af tribunen på Farum Park den 23.5.2012, da FC Nordsjælland vandt 3-0 over AC Horsens og dermed sikrede sig klubbens første danske mesterskab nogensinde.

I 2012 blev FC Nordsjælland for første gang Danmarksmestre, da de sluttede to point foran FC København.

FC Nordsjælland har hjemmebane på Farum Park, der har plads til ca. 10.000 tilskuere.

FC Nordsjællands hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
FC Nordsjælland i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 7. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=259814