Faktaboks

Carl Hansen

Carl "Skoma'r" Hansen

Født
17. maj 1898
Død
19. maj 1978

Carl Hansen var den første danske professionelle fodboldspiller i udlandet. Han blev købt i 1921 af skotske Glasgow Rangers. Den målfarlige angriber havde forinden spillet for B1903 og i syv landskampe i perioden 1918-1921 scoret tre mål.

Carl "Skoma'r", hvis far var skomager, var især frygtet for sine flugtskud og blev meget populær i Glasgow, hvor en benskade imidlertid standsede hans karriere efter fire sæsoner.

Efter to års karantæne generhvervede han sine amatørrettigheder i Danmark og blev senere træner, bl.a. for det danske OL-fodboldlandshold i Helsinki i 1952.

I 2014 blev han optaget i Fodboldens Hall of Fame.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig