AGF er en af Danmarks ældste og mest vindende idrætsforeninger. AGF fik atletik på programmet i 1896, svømning og fodbold i 1902 og tennis i 1905. I 1935 blev der oprettet en håndboldafdeling, og basketball blev indført i 1992.

Faktaboks

Også kendt som

Aarhus Gymnastikforening af 1880

AGF's fodboldhold

Fodboldholdet bestod i begyndelsen af 13 af foreningens bedste gymnaster, der trænede og spillede på Infanteriets Eksercerplads på Galgebakken med omklædning i bøssemager Nissens kulkælder. I 1911 flyttede AGF i eget klubhus og fik egne baner på Dalgas Avenue. Siden 1940 har fodboldafdelingen holdt til i Fredensvang i Viby ved Aarhus.

AGF's resultater

AGF har vundet fem danske mesterskaber og ni sejre i DBU's landspokalturnering, senest i 1996.

  • Danmarksmester (5): 1955, 1956, 1957, 1960 og 1986
  • DM-sølv (8): 1921, 1923, 1925, 1945, 1964, 1982, 1984, 1996
  • DM-bronze (12): 1933, 1949, 1950, 1951, 1962, 1978, 1983, 1985, 1987, 1991, 1997, 2020, 2023
  • Pokalvinder (9): 1955, 1957, 1960, 1961, 1965, 1987, 1988, 1992, 1996
  • Pokalfinalist (3): 1959, 1990, 2016

AGF's danmarksmesterskaber og pokaltitler fordelt på år

År Titel
1955 Danmarksmester og pokalvinder
1956 Danmarksmester
1957 Danmarksmester og pokalvinder
1960 Danmarksmester og pokalvinder
1961 Pokalvinder
1965 Pokalvinder
1986 Danmarksmester
1987 Pokalvinder
1988 Pokalvinder
1992 Pokalvinder
1996 Pokalvinder

Håndbold

I håndbold har AGF vundet syv danske mesterskaber: to for damer (1942 og 1949) og fem for herrer — tre indendørs (1957, 1959 og 1961) og to udendørs (1957 og 1961).

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig